Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/42

AA oG .1øSSmv1) HEBBE1)EH. 35 Skogen, der ligger indtil 2 a 3 km. fra præstegaarden, og bestaar af gran og furu, er sentvoksende. Gaarden har godt laksefiske i de to elve. ’ Af større brug i Aa skal her nævnes: Løvøen (Laufey): 7 brug med skyld 46.21 mark; det største brug 19.V1 mark; der er et brug paa 9.4v og et paa 7.89 mark. Der-er 665 maal dyrket jord. ’ Brugene har fiskeberg og tangland. Løvøen har hørt til Reinsklostrets gods. g Øian (sky1d 11.01 mark), Mø)“iaunet (11.o1), Selnes (9.14), Selnes- (7.39), Raanes (7.12). Mælan (6.v9). Mælan (6.v9)ɔ østre Taarnes (6.V1), Vestre Taar-nes (6.68), Eide (5,64), Skaset (5.38), Grøtan (5.12). Større gaarde i Jøssund herred er: OIde-n, Aalden (.—1’ldi) er 7 brug med skyld 27.vs mark, største brug Olden indre østre 8.v9 mark, og Olden indre vestre 8.1:3 mark. Der er 360 maal dyrket jord, 6 af brugene har 2O maal naturligt england, 1 af brugene har anledning til ferskvands- fiske, ligesaa har l af brugene noget skog tilsalgs, men der er besværlig fremdrift Teksdal (þexdalr) er 9 brug med skyld 20.ä2 mark, de 2 største brug med skyld 4.as mark; der er 255 maal dyrket jord; 4 af brugene har ubetydeligt laksefiskeri. Teksdal nævnes i Magnus Barfods saga som Pexdalr i Seljukverfi. Jøssund (Mjösund) er 13 brug med skyld 3O.å2 mark, de 6 største brug med skyld 3.20 mark; der er 358 maal dyrket jord. Et par af brugene har lidt fiskeberg. Remmen er 13 brug med skyld 20.84 mark, det største brug med skyld 3.91 mark; der er 258 maal dyrket jord, og brugene har fiskeberg. Lysøen i Jøssund er 11 brug med skyld 18.3v mark; de 2 største brug med skyld 3.48 mark; der er 201 maal dyrket jord, brugene har ubetydeligt fiskeberg og indtægt af 1 laksevarp. Af større brug i Jøssund skal nævnes: Valsøen (14.3V mark), Melem (8.49), Ase1“øen (6.4o), Skjørøen (5.04). Paa gaarden Skandsen hændte det i begyndelsen af 7O—aarene. at en ørn røvede et omtrent 3 aar gammelt pigebarn og fløi bort med det til den nordenfor liggende GuTlihei. Barnet blev først gjenfundet 3 uger senere, 1O0 a 15O m. nedenfor toppen paa en bergpal over en styrtning. Der er disse gamle gaardsnavne: Drilen Dregill. Mælan Melar (pl.) Aarbo Jo-bugt-. Naustan Naustar (pl.) Vasstrand Va1nss1rønd. Vinnan Vivjar (pl.) Bratset Brat(asetr. Øian Eyjar. Valan Vaðlar.