Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/437

430 SVrBm1)EN os sEI.BU FoG1)EB1. Lødøljas dalj’ø)—e, sidedal til N eadalen, gaar straks østenfor Tydalens kirke op fra Neadalen i mange større bugtninger mod nordøst og saa østenom Selbyglierne ind i Meraker. Dalen er i det hele temmelig aaben, tildels myrlændt; det er en sæterdal. Landet mellem Lødøljas og Esna (Djupholmas) dal- føre er høifjeld. Det er en fjeldvidde med spredte aaser, sand og store myrer, uden mere fremtrædende dalfører. I den sydvestlige del, særlig langsmed og paa skraaningen mod Lødøljas dalføre, er der bakker, ligesom der er noget bakkeland omkring Essandsjøen, men naar undtages gaardgrænden i Neadalen omkring Østby, er det sætermarker paa fjeldVidden. Høieste top i denne strækning er ØijÍjeld, (tr. p.) 1244 m. Øifjeld er i øst ved et myrlændt skar skilt fra Broksjøvola, 968 m. Andre toppe fra sydvest mod nordøst er: Hekaasberget, 674 m., Riskleppen, 797 m., Gro-kleppen, 893 m., og Røkleppen, 9ð4 m., liggende i en klynge nordvestfor Øifjeldet. Garkleppen og Sankaakleppen, 1026 m., nord for samme, Blaakaa- kleppen, (tr. p.) 893 m., nord for Essandsjø. samt Blaahammeren, 1035 m., op under Merakers grændse. “ Esnas da1føre. sidedal til Neadalen, gaar op fra denne vestenom Sylene, nordover om Essandsjø —og fra dennes nordøstre ende under navn af D jupholmas dalføre videre mellem Blaakaakleppen og Ramskleppen, Saa nordvestlig ind i Meraker mellem Falk- fanger-vola og Blaahammerkleppen (begge i Meraker). Dalen her er myrlændt, meget aaben og ubebygget; der er et par fiskeboder ved Essandsjøen. Landet øst for Esnas (Djupholmas) dalføre er et stykke høifjeld, hvis nordre del er myrlændt med høider optil 1000—1100 m.; nordligst naar Bustvola 859 m. og Ramslihøgda 789 m.. med slakt fald. Søndenfor naar Fiskaahøgda 1069 m.; paa dens nordvestre skraaning ligger Ramskleppen, 911 m. Ved Fiskaaens skar er denne nordre del skilt fra Sylenes mægtige gruppe søndenfor, som i Storsola, paa den svenske grændse naar 1766 m.; ved de skarpe former og de snedækte tinder med dybe skar minder Sylene om Jotunfjeldene. Sylenes egger gaar straaleformigt ud i nordlig, vestlig og østlig retning, skilt ved dybe botner med steile sider-. Sylenes fjeldrække har en længde af 11 km., og er paa det bredeste 8 km. Passet i fjeldmassen, hvorigjennem Ekornaaen gaar, er 1130 m. o. h. Sylenes centrale partier dannes af 8 fra et midtparti udgaaende, takkede kamme. Mellem kammene er vældige snemasser i de af ofte lodrette stup dannede forsænk- ninger. Paa nordsiden er en større bræ. paa sydsiden en mindre Fra Sylene sees udover udstrakte fjeldvidder; mod nord Are- skutan, 1542 m., og Snasahøgarne, 1540 m., mod sydøst Helagsjîjeld.