Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/441

434 S—rBm1)EN os sEI.BU FoG1)E1u. L Nederst i dalen er tætbebygget fladt land; fra Gulsetgaardene af op til litle Slindvatn blir dalen en dyb fjeldkløft, vider sig saa atter ud og er senere temmelig aaben. Det er en sæterdal. Landet mellem Naalas og Tyas dalføre er ved Usmas og store Heinas dalfører atter delt i tre dele. Landet vestenfor Usmas dalføre er af forskjellig beskaffenhed: ved Gardalen deles den søndre del i to isolerede fjeldpartier, af hvilke det vestre, paa Holtaalens grændse, i toppen Bø-ingen (tr. p.) naar 1058 m. Herfra falder fjeldet nordover mod de lavere liggende toppe Bo-ingskaj“tet, Storvoldjjjeld, 851 m., og Vola, 796 m. Den nordlige del af landet vest for Usma sønderskjæres ved en mængde fra Noas dalføre i sydlig retning gaaende, temmelig lange sidedale med ringe afstand; mellem disse sidedale ligger smale aasrygge. Aasene selv, saavelsom skarene eller dalene, er myrlændte med mange smaa fjeldvand og tjern. Saadanne aaser er Storaasen, hvis nordre del benævnes Løv- hatten, 440 m., Kulsetry, 585 m. høi, Stokaas, (tr. p.) 560 m. høi- og Stokjjeld, 724 m. Gardalen, sidedal til Usmas dalføre, gaar fra denne sydvestlig op mellem B1—ingen og Bellingfjeldene, er nederst temmelig trang- høiere op mere aaben og myrlændt. i Paa Gardalens østside ligger den nordre del af Bellingj]jeldene,— 1000 m. høie inden Selbu; Bukhammerjjjeldet naar 1082 m. paa Holtaalens grændse. Usmas dalj’øre, sidedal til Neadalen, gaar sydlig ud fra denne dal ligeoverfor Floren. “ Fra Usmas dal gaar Gardalen som en sidedal mod sydvest- ’ medens Usmas dal gaar mod sydøst op til Ustensjøen, saa syd- over østenom Bukhammerfjeldet og taber sig ved en del smaavande. Nær Holtaalens grændse, fra Ustensjøen af, benævnes dalen Kløftbækkens dalføre. I den nedre del, fornemmelig paa vestsiden, er der steilt men dalen aabner sig ovenfor Gardalen; paa strækningen op mod Ustensjøen er meget myrlændt; ovenfor blir den atter trangere- omend ikke saa trang som i den nederste del. Det er en spredt bebygget sæterdal. — Landet mellem Usmas og store Heinas dalfører er ogsaa temmelig sønderskaaret. — Fra Ifi1lli-vigen paa Holtaalens grændse. (tr. p.) 1201 m., sænker fjeldet sig nordover mod Tyadalen, medens det i nordvest mellem denne og Usmadalen lidt efter lidt blir fladere og myrlændt. Sidedalene her begrændser følgende høider: Længst i vest ligger Hilmm)ola, 845 m., sydvest for denne Hilmostøten, (tr. P—) 737 m., ved et lidet skar skilt fra den nordenfor liggende isolerede eg,“ Gudbrandseggen, 610 m. høi. D Dernæst følger den næsten 990 m. høie Hynhøgda, der er