Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/449

44—2 sTmN1)1—:N oG sEI.BU FoG1)1:BI. det hænder ofte, at den ikke fryser til om vinteren. Sjøen er helt tilfrossen i gjennemsnit hvert tredie aar og gaar oftest op i april og mai. Det har hændt, at den er kjørt 17de mai. saaledes i 1871. Den regulerer Neas vandføring, idet den opsamler flom- vandet fra dette vasdrags temmelig store nedslagsdistrikt og lang- somt udtømmer det gjennem sit trange udløb. Sjøen stiger som en følge heraf i flomtiden indtil 6—7 m. over middelvandstand og oversvømmer sletterne ved Garbergelvens, Noas og Naalas udløb. De saaledes oversvømmede strøg egner sig ikke for agerdyrkning. — Selbusjøen befares af en liden dampbaad, TelegrajÏ, bygget i 1863, 65 fod lang, med kahyt agter og tag forud. Farten er 7 å 8 mil. Der fyres med ved. I budgetaaret 1896—97 befordredes 367(3 passagerer og udseiledes l360 mil. Passager— og godsfragt i samme aar var 3686 kr., hvortil kommer et bidrag af statskassen af 1000 kr., samt 4O() kr. af de Angellske stiftelser. Den aarlige fartstid er ca. 7lZ2 maaned. G Skibet har væsentlig befordret kværnstene, brynstene, sleepers, — planker, smør og skind, og saa har det “bugseret tømmer. Op til bygden har det ført alle slags landhandleriartikler. Det nedflødede tømmer føres i store bommer over Selbusjøen til dens vestre ende. Det har været bragt i forslag at sænke sjøen, hvorved 1000O maal. som nu i flomtiden oversvømmes, kunde indvindes for dyrkning. De andre vande er samtlige betydelig mindre end Selbu- sjøen; de største er: Store Dragsts:jø paa Strindens grændse har en solid stendæm- ning og er af betydning for tømmerflødningen i disse egne; vinter- veiene til Hommelviken (i Strinden) fører over samme. Slindvøtn, store og litle, er forbundne ved en ganske smal hals; de afstæuges ved dambygninger for tømmerflødningens skyld, hvilket ogsaa er tilfældet med Ser-ungenvøtn, store og litle, som ogsaa er forbundne ved en trang, men lidt længere hals. Essand-gjø er næst Selbusjøen den største. Den er tildels omgivet af et stort myrlænde. e Stue-sjøen, La-ngen og Vigel.s-jøen, den sidste paa Røros grændse, er samtlige større sjøer. Fiskeri om høsten drives i mange vande. I Essand, Fiske- aaen og Nea er udmærket-fiske. Det er ikke saa meget den al- mindelige ørret, der fanges her, som en overordentlig stor og smuk alpinus, der fra sjøen Essand gaar stimevis op ielvene. Selbusjøen hele længde er ca. 33 km., hvoraf falder paa Selbu ca. 25..P; km.; dens bredde varierer mellem ca. 1 km. og ca. 4.Ö å 5 km. Store Du-ags(sjø er i det hele ca. 6 km. lang, hvoraf i Selbu ca. 3..6 km.; største bredde ca. l.s km.