Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/451

Denne siden er ikke korrekturlest

444 sTB.m1)1:H oG sEnBU FoGmsB1. Af dette vidtløftige herred er kun en ringe del skikket til ag erb ru g; fjeld og høitliggende myrer indtager det allermeste af arealet. Under mu1djorden er grovkornet sand almindelig og derfor behøves megen gjødsel. Ler forekommer paa flere steder som paa Bell, 1 meter myr paa blaaler. Elvebunden iNea bestaar af ler med nøkkestene eller mergel- boller. Hele Øvrebygden er blottet for ler fra kirken til Rolset. Klimatet er er ikke synderlig gunstigt for agerbruget. især i de høitliggende dale i Tydalen. Korngrændsen slutter med Aas i Tydalen. Markarbeidet kan i Tydalen først begynde i midten af mai, i Selbu i begyndelsen af mai. Nattefrosten i august gjør ofte skade paa kornet ogsaa i SeIbu. I de senere aar, efterat kornet er blevet bil1igere, har ager- dyrkningen for en del veget pladsen for engdyrkning. Selv i de bedste aar kan hovedsognet ikke brødføde sig og end mindre Ty- dalen, hvor der, som berørt, ikke avles korn paa gaardene oven- for Aas. Fællesskab eller sameie var tidligere almindeligt, men nu har svære udskiftninger fundet sted; i udmarken er endnu sameie almindeligt. En trediedel af bygden var tidligere leilændingsgods, til- hørende de Angellske stiftelser, men dette gods er nu udlagt tilsalgs. Sædarterne er havre, byg, lidt blandkorn og høist ubety- delig rug. I.Tyda1 sogn saaes blot byg, og der saavelsom paa nogle steder i hovedsognet saaes fløtbyg (af „fløt“, tidlig) eller snarkorn. Det hentes fra A1ten. Efter nogle aars forløb maa det friskes med nyt korn nordenfra. Poteter dyrkes i stor udstrækning. Hør avledes før, men nu ubetydeligt Hamp saaedes før hist og her. men nu ikke mere. Humle har været dyrket almindelig før. Den hum1e, som avles, er af første sort. Kaalrabi var før den eneste rodfrugt, der dyrkedes, foruden poteter, men nu begynder man med lidt bavestel. Lidt turnips dyrkes. Frugttræavl er saa godt som ingen. Der er kirsebær- træer paa to gaarde (Bell og Fossum); kirsebærene blir ikke modne hvert aar. . Af æbletræer findes der kun et par i bygden. Klimatet med hyppige tordenveir og hagelskur om vaaren er til hinder for frugtavl. Arealet er saaledes udnyttet: Ager — — — 6.o km.2 Eng — — — 47.6 „