Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/457

45O S—rB1m)1—m oG sELBU FoG1)1—:B1. Kværnstene har været tilvirket i Selbu i umindelige tider. Bergmester H. C. Strøm siger i 1818, at de ældste efter- retninger, man har om kværnsten fra Selbu, er 200— aar gamle, og at brydningen her er ældre end de nordenfjeldske bergværker. Denne gamle bedrift er i mange henseender mærkværdig dels ved stenene beskaffenhed, dels ved bruddenes beliggenhed og de vanskeligheder, man har at kjæmpe med; dertil kommer, at bedriften har udviklet sit eget tekniske sprog og, hvad der er endnu mærkværdigere. sin egen bergret. Kværnstenen er glimmerskifer med granater; det berg, hvoraf kværnstenen vindes. k væ rn b e rg e t, forekommer i Selbu med stor udstrækning, idet glimmerskiferen danner en mægtig Zone tversover fjeldet mellem Næs og Stjøv-dalens dalfører; den stryger omtrent i nord og syd eller rettere i syd til vest. Saavel i Floren i Selbudalen som i Meadal i Stjørdalen er der kværnstensbrud, som dog ikke er blevne af betydning.. Det gode og brugbare kværnberg synes kun at forekomme paa et indskrænket strøg af ca. 1O km.s længde i omraadet af Rotlas kilder, søndenfor Skarfjeldene. Regnes afstanden fra bruddet Skarvarbruddet syd for Skarven og til Hilmsberget i Tydalen, blir længden af kværnbruget mellem disse brud 22 km. i ret linie. t Kværnbergdraget begynder i Selbu som berørt paa den syd- lige skraaning af Skarven nord for Garbergelven og forsætter mod syd over Høgfjeldet og Rot1adalen vest for Melshogna samt over Tydalen til Bukhammerfjeldets sydvestlige skraaning. I den sydlige del mellem Bukbammeren og Tydalen er kun faa kværnstensbrud anlagt, da stenen her er løsere. De egentlige gode gkvernstensbrnd ligger nordenfor, tildels langt fra hinanden og langt fra bygden, paa fjeld-et. Antagelig har man først benyttet blot de løse jordstene, og da forraadet af disse var udtømt, eller de blev sjeldne at finde. begyndte arbeidet i fast fjeld. g Der er da en mængde brud af en dybde indtil ca. 25 m. Vidden af disse er forskjellig, fra ca. 25 m. til ca. 4O m.s længde og 12 til 25 m.s bredde. Den sædvanlige mægtighed af kværnstensdraget er 15 m. Spredt over denne strækning fra nord til syd ligger over 80 nogenlunde store brud med særskilte navne, men antallet af steder- hvor der er arbeidet, er mange gange større, idet der ofte ligger brud i brud. For tiden drives der i 12 brud. De tolv brud, som for tiden drives, er nedenfor angivne fra nord til syd tilligemed produktion i driftsaaret 1896—97. Produktionen angivesi antal par møIlestene, men da disse er af meget forskjellig støi-relse, anføres ogsaa antallet af „læs“.