Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/462

sEnBU H11:BBE1). 455 dens ordnes ikke af nogen autoritet, men i kraft af vedtægt, idet der har udviklet sig en særegen bergret, der har faaet aarhundre- ders hævd. Enhver selbyg anser sig berettiget til at paabegynde kværn- drift, hvor han vil, i forhen urørt berg — kværnegrjot. Naar tjenligt berg er fundet, danner der sig et kværne- lag til drift, og laget inddeles i karlslodder, sædvanlig 4—6 efter antallet af arbeidere i driftstiden fra 1ste december til 1ste april. Disse karlslodder eller brøker af dem — „fuldkarer“, „halvkarer“, „fuldkar mindre en kvart“ (3Z4), „halvkar og en trediedel“ (%) o. s. v. gaar senere i handelen, arves, pantsættes, auktioneres ligesaagodt som andet aktiebrev, selv om der intet hjemmelsdoku- ment er. Arbeidsbyrden og udbyttet deles i forhold til disse karer eller lodder. Naar en mand har løst skud i kværnberget, ansees han som grunder af et kværnlag. Laget eier da hele kværnstenens mæg- tighed, oftest omkring 15 meter; i længden eier han fra „stav til stav“. Ved „stav“ forstaaes, som før berørt, de steiltsta.aende sletter eller afløsningsflader, som staar lodret paa leiestedet. Her- ved faar hvert felt sin naturlige begrændsning, uden udmaal, og i tilfælde af tvist undersøger man kun, hvor „staven gaar“. Kan en mand bevise, at hans far eller farfar har „gaaet i et arbeide“ (drevet et brud), kan ingen formene ham adgang til del- tagelse, om bruddet skulde gjenoptages. Herved hindres optagelsen af gamle brud. da det kan befrygtes, at nulevende folk kan be- vise sin eiendomsret. “ De raat tilhugne stene føres, naar arbeidet er“sluttet, sammen hjemme, hvorpaa deling eller rulling, som det heder i kværn- sproget, foretages. Stenen deles efter helkarer i dele, som er saa lige som muligt, og naar det omhyggeligt er diskuteret, om delin- gen er retfærdig, trækkes der efter mange formaliteter lod om stenene. Transportomkostningerne paa kværnstenens er betydelige; der er som nævnt ingen oparbeidet vei til brnddene; og transporten af de største stene paa 53 tømmer med over— og understen koster til bygden 20—24 kroner og fra Selbu til Trondhjem, hvor stenene sælges, omtrent lige meget tidligere, nu noget mindre, efterat der er lagt chaussé fra Selbusjøens vestre ende til Heimdal ljernbanestation, og efterat der er kommet dampskib paa Selbusjøen. W Brynestene brydes ved Hilmoli og Floren; stenene flødes til— W dels med tømmeret paa Nea. Ovenfor Løvøien i Tydalen i Telgbergshamrom er der brudt grøtsten eller veksten til gi-yter og ovne. A Kalksten forekommer i retning fra Nordaunet over den lavere del af Bukhammerfjeld til Floren. Der har i gammel tid været blæst myr jern i Tydalen, og i Østby kaldes endnu et sted Bælgaasen, fordi der har været „myr-