Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/464

Denne siden er ikke korrekturlest

s11:I.BU 1n;BP.E1). 457 I Rotladalen i Selbu var før to gaarde, Sterneset og Lunden, som nu er ubebygget. Der er flere steder fundet tydelige tegn i form af agerrener, vævestene o. s. v. paa, at der har været gaarde, som nu er forladte, saaledes Storvolden. Børdalen og Forsansæter, 0verdalen, Naaldalen ved Slyngvatn. Disse steder siges at have være bebyggede før sortedøden. I Børdalen skal der have staaet et katholsk kapel, som hed Mas-iekapel. Dør og stager til denne kirke skal være seet i mands minde. Gaardbebygningen gaar op i høider fra ca. 160 m. til ca. 7OO m., sætrene til ca. 800 m. Ovenfor gaardene Kirkvold og Fossan i Tydalen har indtil ikke ret langt tilbagei tiden alt været sætre: Løvøien under gaar- den Østby, Aasdalen og Moen under Aas, Stuedal og Stuevold under Græsligaardene. Dog har nogle af disse gaarde havt beboere op i det 17de aarhundrede. Længe før der blev beboere ved Stuevold, har der ved Stue- sjøen været en fjeldstue for reisende, som skulde over fjeldet til- Herjedalen. Af denne stue, der skal have staaet ved Stuevolds- bækken, er navnet Stuedal og SIue1.ɔo-’d kommet. Igjennem fjeldskarene Skardø1—en og Ekomdøren har der efter de mange stenrøser og varder at dømme været adskillig færdsel i gammel tid til Herjedalen. Selbyggerne adskiller sig, eller rettere adskildte sig, baade ved sit ydre, sin klædedragt og sine skikke fra naboerne og fra norske fjeldbønder i almindelighed. Selbu bygd har indtil de sidste aar været temmelig isoleret og kommunikationsmidlerne did har været daarlige. I 1849 var der i Selbu ikke post,“ ikke veie, ikke landhandler og ikke læge. Nu fører forholdsvis gode veie til herredet, Selbusiøen befares med dampskib, og bygden har ved telefon forbindelse med Trond- hjem. Skjønt denne isolerede beliggenhed vistnok for en væsentlig del er aarsag i de eiendommeligheder, man har iagttaget hos ind— “ bygger-ne-i Selbu, saa er denne forklaring ingenlunde tilstrækkelig og udtømmende, eftersom den del af Selbu herred, der kaldes Tyda1en, og som ligger endnu mere isoleret end Selbu, er bebygget af folk med sædvanlig legemshøide, og som er langskallet. . Selbu herred har 192 gaardsnummere, hvoraf Selbu sogn med 163 gaardsnummere, Tydalen sogn med 29 gaardsnummere. Herredets skyld 1372.4v mark. . Der var 1ste januar 1896 557 særskilt skyldsatte brug og efter folketællingen 1ste januar 1891 318 selvstændig beboede brug (1367 skyldmark), 1O skyldsatte brug af 5 skyldmark er ubeboede. Gjennemsnitsværdien af skyldmarken er 1363 kr.