Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/48

Denne siden er ikke korrekturlest

Banen HEBBE1). 41 Rødsjøelvens dalføre er kun bebygget med et“par sætre. I Steppenelvens dalføre er nederst nogle engflækker, høiere oppe er trangt og steilt og myrlændt; oppe under Aafjordens grændse ligger en enslig sæter-. Skjerivatnelvens dalføre er lidt mere aabent, myrlændt og har ogsaa en sæter. Landet mellem Nord— og Sørfjorden og østover mellem Nordelvens og Osvatnelvens dalføre er delt ved skar., Her ligger t-oppene Løvkammen, 335 m., Tava, 212 m., Storurs- heia, 306 m., og (1’7“eitaasen med Ben-gkalheia, Sæterheia, 362 m. Østligst ligger Rød6Ziøheia paa Rissen grændse, 472 m., ved Krokvatnbækkens skar skilt fra Skjerivatnheierne, 406 m., ligeledes paa Rissen grændse. 0svatnelvens eller 0selvens dalføre gaar fra bunden af Sørfjorden østover til 0svatn og fra disse sydover mellem Skjeri- vatnheierne og Nonstaaen ind iRissen. Dalen er nederst, navnlig paa nordsiden, godt bebygget; høiere oppe er der steile fjeldsider, som kun paa faa steder giver sparsom plads for nogle engflækker. Søndenfor Skjørnfjorden, Sørfjorden og 0svatn- elvens dalføre er landet udstykket med mindre dalfører, og skar“ og opfyldt af vande og tjern. Langs fjorden er der smalt-, tildels godt bebygget bakkeland. Der er mange toppe, saaledes fra nord- — vest mod sydøst: BlaajJjeld, 422 m., Nonstaaen, en liden top. 453 m. høi, paa Rissen grændse, Vindlffjeld, ogsaa paa Rissen grændse, Lerj’aldsIæia, Va-rdeheia, 396 m., Løvliheia, 389 m., Ørneklumpen, 32O m., Davidsheia, 399 m., og Bjørnestoklien, 428 m., paa Rissen grændse, alle disse er i sydvest begrændset af Aarvatns dalføre, Søthulheia, 423 m., Høbækkammen,427 m., Dalahøtian,278 m., Blaaj)“eld,444m., V—idsletkammen. 391 m., F1“sdalsheia, 364 m., Valsletklampen, Oksen, 407 m., paa Rissen grændse, Stor-sadIen, 479 m., Kuberget, 113 m., Rundlien, 303 m., Storlien, 36O m., Haj’elkeipen, 36O m., Storheia, 376 m., paa Rissen grændse, Frengsheia, 334 m., Tverstabben, 274 m., Raakammen, 300 m., SkoIeheia, 3O0 m., og Bretting[jeld, (tr. p.) 281 m., alle de fire sidste paa Rissen grændse og adskilt ved skar; isolerede ligger Strandaasen, 89 m., og Bakstenen, 84 m., ved Fevaagbugten; omkring Fevaagbugten er landet godt bebygget. Herredets øer. Antallet af holmer og skjær i havet er i Bjugn 991; de fleste er smaa. Stø1—st er Tarvens øg1—rappe med de større øer Husøen, Vær-et, Stavø og Karl-9ø; de er lave og myrlændte: kun Tar-ven er beboet; paa denne ligger 1Staldhaugen. Geologi. Det faste fjeld nærmest Bjugn kirke syd for Bjugn- fjorden er konglomerat. Granit, granulit og gneis danner som regel det faste fjeld. Skifer med marmorlag forekommer paa stræk- ning vest og øst for den sydlige del af Gjøljavatn. Af1eiringer af ler optræder i de lavere partier i herredet.