Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/51

44 FosI—in FoG1)Ea1. I Valsfjorden er flere bugter; den største er Stenviken paa fjordens sydside. Nord for Valsfjorden er en række mindre bugter. Paa Bjugnfjordens sydside gaar Timbuen ind til Bjugn hovedkirke. Paa Skjørnfjordens nordside gaar en bugt ind til Eid, en ind til Skjørn annekskirke. Paa sydsiden af Skjørnfjorden ligger Feuaagbugten; der er langgrundt langs begge sider og i bunden. Frengsbugten mellem Stavnes og Kuberget er i indløbet 1.1 a 1.2 km. bred. Paa østsiden af Kuberget gaar en stor bugt ind sydvestlig til Selnesgaardene. Paa Nordfjordens sydside gaar en bugt ind til de søndre Raakgaarde og en mindre bugt til den nordre Raakgaard. Paa Sørfjordens sydside er en liden bugt ind til Tøndervik. Paa strækningen omkring R—efsnes og østover til Tøndervik- strand samt langs Sørfjordens indre del mellem Bjørnsvik og stranden er tildels ndgrundt. Kysten, som paa flere steder er flad, er vanskelig og ofte slet ikke tilgjængelig for baade og far- tøier, særlig hvor der tillige er strøm. ê Paa ydersiden af Valsfjorden ligger Valsholmerne, hvor der er ankerplads for kystfartøier og fiskerbaade, der driver fiske paa udenforliggende led; det er for tiden den eneste benyttelige anker- plads paa leden mellem Vallersund og Munken. J ordbru g. Herredets dyrkede land er af liden udstrækning, navnlig paa Skjørnfjordens sydside. Den dyrkede mark ligger langs kysten og de nedre dele af de større dalfører; særlig er landet omkring Bjugnfjordens bund, den nordre og vestre del af neset mellem denne og Valsfjorden samt Livatns, Solemvatns og Eidsvatns og for en del store Gjøljavatns bredder og endelig den nedre del af Oselven-S dalføre ganske godt opdyrket. Jordsmonnet er paa de fleste steder myr, men ler er ikke ualmindelig i undergrunden i lavere niveauer. Arealet er saaledes udnyttet: Ager— — — — — 3..3 Eng — — — — —11.4 Age1—0geng..—-.—-..—.—-..14.9km-2 Sk0g.—.—..—.—.—-.—...—80.0„ Udmark, snaufjeld, indsjøer, myr, sne. is — — — — — 365.1 „ 46O.o km.2 Brug af forbedrede redskaber er i de senere aar bleven almiudeligere, og antallet af slaa— og meiemaskiner var 1ste januar 1896 25 stk. Radsaamaskiner er der ikke. Der dyrkes byg, havre og blandkorn samt poteter.