Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/55

48 Fos1—m FoG1)EB1. Der er 7 busmandspladse med tilsammen 4 ba. Samlet udsæd i 1890: 2 bl. byg, 6 bl. bavre og 29 bl. poteter; kreatu1—holdet var late januar 1891: 2 beste, 18 storfæ, 3l faar, 1 gjed, 3 svin, 34 høns. Over 2O skyldmark har kun to brug, nemlig-: Tarven i Nes sogn, med skyld 42.—W mark og 12 husmandspladse. Udsa=—den i 1890: 8.6 bl. byg, 17 bl. bavre og 67 bl. poteter; W kreaturboldet var 1ste januar 1891: 7 heste, 68 storfæ, 265 faar, 3l gjeder, 5 svin, 106 bøns. “ Ervik, ialt 10 brug. ligger i Bjugn. Det største brug skylder 21.39 mark og bar 2O busmandspladse med samlet udsæd i 189O: 1 bl. rug, 9.8 bl. byg, 19.s bl. havre og 65.a bl. poteter, og kreaturbo1d 1ste januar 1891: 4 beste, 54 storfæ, 76 faar, 11 svin, 135 bøns og 8 ænder. Der er 5(32 maal dyrket jord. Af andre store brug er der i Bjugn Mebostad (15.V—B mark), Møl-naa-gaarden (12.äV mark), St-uenes (11..P;—1 mark), Klakken (5.ås m.) Større gaarde i Nes er: Tønnøl (Tøndel) [Pcmnifli] er 13 brug med skyld 4l.2o mark, største brug 8.44 mark; der er 642 maal dyrket jord. De fleste af brugene bar tangland, et af brugene har lidt æg og dun og ligger bekvemt for fiskeri og fisketørring. Tønnøl er en gammel adelig sædegaard, der bar tilhørt familien Bjelke. Saaledes var i 1591 Otto Bjelke eier af gaarden. Val er 14 brug med skyld 36.64 mark; det største brug 8.41 mark. Der er 457 maal dyrket jord. Nogle brug bar godt tangland og anledning til fisketørring. Nes er 18 brug med skyld 36.4a mark, største brug 5.(;ä mark. Der er 589 maal dyrket jord. Hellem er 1O brug med skyld 26 94 mark; det største brug 9.68 mark. Der er 346 maal dyrket jord. Gaarde i Skjørn er: N Eid (Eiö) er 14 brug med skyld 36.oå mark; største brug 6.s-; mark. Der er 607 maal dyrket jord, 86 maal naturligt eng- land. Bruget har tangland, og det ligger bekvemt for fiskeri. Fevaag (Févágar, pl.) er 37 brug med skyld 49.vo mark; det største brug 4.e4 mark. Der er 719 maal dyrket jord. Hegvik bar skyld 7.Öo mark, 1S’øtvik 5.49 mark og Varghiet, sædvanlig skrevet Var-geidet, har skyld 6.84 mark. “ Her er disse gamle navne paa gaardene: Hegvik Heggv?’k S ø t vik Sætav1’k Raak, indre R(ik H u s e b y Húsa-býr — F i s d al Fissudalr Refsnes Rij’snesf E k s e t Igðusetr Melem .?lIe§alei-mr