Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/61

54 Fosm1 FoG1)EB1. — Landet østenfor Værrafjord ligger mellem denne og Trondhjemsleden med Trondhjemsfjorden. Mellem Li1le— og Storvatn gaar en myrlændt, men delvis op- dyrket dalsænkning. Nordlig ligger forberget Agdenes, som er delet mellem Trond- hjemsleden og Trondhjemsfjorden. Sydvestlig for Agdenes naar toppene: Kamsheia (tr. p.) 136 m. og Kaldkløv-[jeld 150 m. Langs Selvenfjordens munding er dyrkbart bakkeland. Sydligere ligger Kalm“, Vettaliheia, 221 m. Ved et skar er disse aaser skilt fra Kalurdalsheia, 443 m., paa grændsen mod Rissen. Søndenfor Litlevatn og østenfor Storevatn er det myrlændt. Vestenfor Storda1en ligger Sten-[jeldet, 394 m., og vestlig for dette følger mange toppe som: Løvnesheia, 466 m., Svartdalsheia, 416 m., I‘Îjordheia, 428 m.. og GraajJjeld, 545 m. I syd for Stensdalen følger Stensdalsheia, ÖO0 m., paa Rissens grændse. Paa halvøen mellem Stavøsund med Hopen og Værrafjorden naar Klevan 129 m. Af smaadale er her flere: Kvernhusdalen gaar fra Kvernbugten sydøstlig op om Litle- vatn, i sydvest op om Storevatn og fra dettes sydøstre ende under navn af Stordalen sydover op mod Rissens grændse. Dalen er i den nedre del til Storvatn aaben og flad, myrlændt og dels dyrket. høiere oppe er den trang, steil og ubeboe1ig. Stensdalen gaar fra Værraf-jorden sydøStlig op mod StensdalS— sætrene, hvor den deler sig i tre sidedale, Espedalen, Le“nsvikdalen og den egentlige Stensdal. Stensdalen fører over i den fra Rissen kommende Størdal, er dyrket og beboet op mod Stensdalssætrene, ovenfor disse ubeboet og trang indtil myren om Kratmarktjernene. Af Stø)—dalen kommer den øverste del fra Rissen ind i Agde- nes mellem Graafjeld og Stensdalsheia. Værrafjorden har mellem stranden og det steile fjeld (“11 dyrket og beboet li paa østsiden; paa vestsiden gaar fjeldet lige ned til fjorden, undtagen paa et par Steder, nemlig nær fjordens bund og ved denne. Landet mellem Værrafjord og Imsterfjord deles ved Terningelvens dalføre; den østre del er smaatoppet og myr- lændt. Her naar Terning-[jeld 534 m., Klepskarkam-men 422 m. Den vestre del har en række mere isolerede toppe med skar, myr og smaavande. Her ligger: I1øc)aas længst i nord, 279 m., Sla1Þikhei, 308 m., Ramvikhei, 401i m., Kjehulkam, 316 m., P1—(estvikhaugen, 406 m., ()sterkoppene, 398 m.