Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/63

Denne siden er ikke korrekturlest

56 FosBN Foo1)1—:B1. Ved nogle vande er der dambygninger. Litle— og Storvatn kunde udtappes til indvinding af land. Indsjøer. Høide o. h. Km.2 M. Litlevatn — — — — — O.s 8 I Storvatn — — — — — 3.3 9 Terningvatn — — — — 1.9 69 “ 47 smaavand — — — 1.4 Samlet areal af ferskvand 7.—1 km.2 Kyst mod havet: Trondhjemsleden gaar fra grændsen mod Hevne og Fi1lan i nordøstlig retning ind mellem fastlandet og Leksenøerne paa en strækning af ca. 31 km. inden Agdenes. Trondhjemsfjorden gaar i sydlig retning ind mellem Agdenes og Brettingnes (i Rissen) og danner grændsen mellem Agdenes og Rissen paa en strækning af ca. 5 km.s længde; bredden mellem de to ovennævnte punkter er ca. 3 km. og tiltager lidt sydover. Kraakvaagbugfen gaar paa nordsiden af Leksenøerne i østlig retning. Trondhjemsleden har paa sydsiden bugter og fjorde: Valslagvaagen paa grændsen mod Hevne. Vingevaagen, en temmelig bred bugt mellem Kamvik og Vaaberg. Bystingsundet gaar ind mellem Bystingholmen og fastlandet. ImsteY;[jorden gaar i sydlig retning ind mellem Futestrand og Moldtun ca. 7.2 km. I indløbet ligger Aasø og Aasokaluen adski1t ved .4asøsund; længer inde ligger flere smaa øer og skjær. Imster(joɔ-den danner flere mindre bugter: paa østre side nærmest indløbet: Haavik og Sørvaag, den sidste ved Moldtunodden skilt fra Næ-dvaag. I bugten ved Kongsvold paa Imsterfjordens vestside er en havn paa 14 m.s dybde med plads for 3 skibe og forsynet med nogle skibsringe. VærraJÍjorde-n gaar i østlig retning ind mellem Sæternestangen og Værnestangen ca. 2.å km., bøier derefter sydover ca. 6 km. Fjorden danner flere smaabugter; dybden er paa de fleste steder betydelig, men paa tre steder er fjorden grund over hele bredden, dog ikke saa grund, at seiladsen umuliggjøres. Grundest er den over fluen Kobnaglen. I dens bredeste del ligger der endel øer og skjær; de største er Værnesholmen og Vikaholmen. Fluen Kobnaglen er en god fiskegrund. Fjorden besøges nu kun af fiskefartøier, der ved dens søndre ende har ankerplads, naar de i sildetiden skal laste.