Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/64

øBI.Am)E‘r os AG1)EnEs HnnBE1)EB. 57 Stavøsund gaar ind mellem Stavø og fast-.landet; det danner l en mod uveir ret beskyttet nødhavn, der oftere benyttes. Ved et smalt sund staar Stavøsundet i forbindelse med Hopen; indløbet er meget grundt selv for mindre baade. Det er en god si1deplads. Paa strækningen fra Grindviktangen til Agdenes har kysten flere smaabugter, saaledes den aabne, brede K—vernbugt. Kysten er næsten overalt grund temmelig langt ud fra landet, paa mange steder, som t. eks. ved Rødsten og Røisa, storstenet. Agdenesfluen og Agdeneskjærringa er farlige grunde, den første er altid overflommet, den sidste sjelden synlig. Under Agde-nes er en ankerplads paa 15—-17 m. vand. Trondhjem.9jÌjox“den har flere bugter: Selvenjjorden mellem Breviktaaen og Neset er en god — selv af dampsibe benyttet — havn med fortøiningsringe. Der er 15—17 m. vand og plads for 5 a 6 skibe. Skrebugten kan bruges som nødhavn for norden— og vesten- vinde. Ved Leksen er en meget god skibshavn med fortøiningsringe, 11—13 m. dyb, med plads for 9—1O skibe. Havnene i Agdenes herred er ogsaa tidligere omtalte (I., pag. 65). Strøm. Regelen er den, at strømmen bærer stærkere ud og syd end ind og nord. Stærk strøm er der mellem Garten og Tyveholmen. I Kapelvigen paa sydsiden af Garten ligger store hauge af kapelstene, sandsynligvis sammenhobede ved den voldsomme sjø. Jo rdb rug. Jordsmonnet er i Ørlandet af god beskaffen- hed, bestaaende for en væsentlig del af sandblandet ler, ofte med temmelig dyb muld. Store strækninger ligger udyrket, særlig myrer, Som kunde blive eng. Paa mange steder er der sand under muldjorden og under sanden ofte ler. Det flade, myrlændte Ørland maa siges at være forholdsvis godt opdyrket, uagtet store strækninger ligger udyrket. I Agdenes er det dyrkbare terrain paa grund af de mange fjelde henvist til mindre strækninger langs kysten og i dalførerne, saaledes omkring Selvenfjorden, Storvatn, Litlevatn, Værrafjordens østside og den nedre del af Stensdalen samt Imsterfjordens vest- side. I— Vasbygdens dalføre er jordsmonnet ler og myr. Ørlandet burde kunne brødføde sig selv, men kan det ikke. Veiret paa Ørlandet er i det hele haardt, og sydosten er slem. Vest1ig vind bringer regn og nordlig vind taage.