Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/66

Denne siden er ikke korrekturlest

øBnAm)ET oG AGnEHES HEEB1—:1)EB. 59 Svin ɔ ɔ C c ɔ ɔ Rensdyr — — — — — 2 Fjerkræ: . V Høns-—-—-—7348 . Ænder-—-—-—97 V G—jæg . . . — — . 3 Der er tre meierier paa Ørlandet. Or-landets j’ællesmeieri, der begyndte i 1871, har Indmaalt melk i 1895 — — 758 399 liter Kjærnet Smør „ — — — 13 992 kilogram Ystet fedost i 1895 — — — 3 1O0 „ „ magerost „ — — — 13 298 „ „ mysost „ — — — 12000 „ Uthaug j“(ellesmeieri, der begyndte i 1894, har Indmaalt melk i 1895 — — 311 0OO liter Kjærnet Smør „ — — — 9274 kilogram Meierierne anvender centrifuge og bruger damp som drivkraft. Medens der for faa aar tilbage kun solgtes 2000 liter om dagen til meieriet, saa behandles der nu i de 3 meierier tilsammen 9000 liter daglig; meierierne har havt stor indflydelse paa jord- bruget i retning af opdyrkning af nyt land, indkjøb af kraftfoder og bedre fodring af kreaturene. Ørlandet har mange m yrer, de er tildels store; de største ligger paa det egentlige Ø1—land, hvoraf en stor del er en sammen- hængende myrstrækning. De bedste myrer for brændtorv ligger omkring Østraat, og mægtigheden naar op til 1V2 meter. Myrene i herredets nordlige del er paa nogle strækninger godt dyrkningS— land. Ogsaa øerne er ofte meget myr1ændte. Fururødder fore- kommer ikke, ialfald ikke i mængde. Enkelte myrer vilde vistnok kunne tappes. Ørlandsmyrerne er paa de fleste steder farbare. I den østlige del af herredet er der god tilgang paa brændtorv. Der har tidligere været opdyrket lidet myr, men efterat meierierne er kommet i virksomhecl, saa at folk har lettere for at faa afsat sin melk mod kontant betaling, er, som berørt, opdyrket ikke lidet mere af myrene. I Agdenes er der nogle myrer, dog ikke store, saaledes:. Selvenmyren paa nordsiden af Selvenfjorden, myrerne mellem Ditle- vatn og Stor-vatn, myrer mellem Graafjeld og Stendalsheia, myrerne paa TerningfZjeld, myrerne syd for Imsterj[jordens bund og myrerne paa Leksenøerne. . I myrerne mellem Selvenfjorden, Litlevatn og Storvatn er der brændtorv, der er det almindelig benyttede brændemateriale. Disse myrer er ogsaa for en del dyrkbare og i almindelighed ikke videre bløde. Svartdal.s-myrerne under Terningfjeldet er meget bløde.