Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/85

78 Fos1—når FoG1)En1. Paa Trondhjemsfjordens nordøstside ligger JIoelven eller Botnvasdr’aget, dannet af nordre og søndre Moelv. Nordre Moelu kommer fra østsiden af Grovaara, gaar sydvest- over til gaarden Mo, hvor den forener sig med Søndre Moelv eller Denstadelv, som gjennem Aamundvatn kom- mer ind fra Stadsbygden og gaar nordvestover forbi Denstad- gaardene og Mogaardene. . Det samlede Vasdrag løber i sydvestlig retning ud i Botn- vatn og fra dette gjennem Strømmen ud i Trondhjemsfjorden. Sideelv til Søndre Moelv er: Laugenbækken, der kommer ind fra Stadsbygden. Disse elve har stærkt fald, men danner dog ingen større fosse. Elven er i sit nedre løb temmelig bred. Gjennem det smale sund Strømmen har lidt større baade vanskeligt for at komme op. Fjorden gaar gjennem Strømmen ind i Botnen. Mellem Botn og Fjorden er et lavt, myrlændt eid. SkaudaIseIven dannes ved Nord— og Sørelvens forening. Nordelven kommer fra Gjetringstjern i sydvestlig retning og forener sig ved Storøien med Sorelven, der under navn af O.svatnbækken kommer ind fra Mosviken og Vær-ran herred. Det samlede Vasdrag gaar i krumninger ud i bunden af Langsæterbugten. Ved Rotaas optager Skaudalselven Stor-evatns afløb. Skaudalselvens fald er ringe, og der flødes tømmer. Bro paa stenkar fører over elven ved Fos gaard, hvor der er det eneste stærke stryg i elven. De flade brodder som ved Pallaune og Pallen samt ved Rokset oversvømme-s ofte i flomtiden. Storevatns afløb har flere fosse. Skaudalselven er ved mundingen bred; floden gaar op og lader ved faldende vand større strækninger tørre; her ligger ekser- W cerpladsen Vangsleret. Hasselelven kommer fra Krokvatn sydvestover til store Krok- Vatn, hvorfra den bøier i vest gjennem litle Krokvatn og Litlevatn og falder ud i Hasselviken. Haugsdalsel-ven — Oselven — rinder gjennem Haugstjern nordover ind i Bjugn. Der er 116 større og mindre indsjøer iRissen. De største er: Øjangs“vatn, Botn og Storvatn. — Øjangsvatn i herredets sydvestre del er uregelmæssigt med mange bugter. I Botn i herredets nordøstre del er vandet salt. Botn har ɔ tidligere ogsaa været benævnt Spelhavet efter gaarden Spelen eller lille Nøst.