Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/9

4 NoR1)HE BERGENHUs AMT. Paa strækningen vestenfor Jostedalen ligger Joste- dalsbræens nordøstre del og de fra denne ned mod dalen gaaende jøk1er. Jostedalsbræen er tidligere beskrevet ligesom de fra samme kommende jøk1er, hvoraf de vigtigste i dette herred er Grenm- skre(lbr(e, Bersetbræ, Tverb“ræ, Nigardsbræ, Faabergstølsbræ, Lodalsbr(e og Sfegaholtbræ (bind I, pag. 97—-l03). Nordvest1ig i herredet, oppe paa Jostedalsbræen, ligger som en nunatak den lille, nøgne top Brænibba. Nordøst1ig for denne følger den mægtige Lodalskaapa, 2071 meter høi; den hæver sig mørk og truende over bræens snehav, oventil dækket af en hvid hætte eller ka-abe. Fjeldet bestaar øverst oppe af tre toppe, der kun er nøgne paa de bratteste sider og paa et lidet stykke af overfladen; iøvrigt er saavel fod som sider overalt dækket af evig is og sne. Lodalskaapa, der er trigonometrisk bestemt, udgjør et mellem 4 botner gjenstaaende fjeldparti; et horiZontalsnit gjennem fjeldet danner saaledes en firkant med konkave sider. Den lader sig bestige fra sydvestre side. En brat fonn og løs ur gjør Opstig- v ningen farefuld. Den 13de juli 182O siges Bohr at have besteget Loda1s- kaapa eller et andet nærliggende fjeld. Keilhau siger, at «Bohr ikke har været paa den egentlige saakaldte Lodalskaape » . Lodalskaapa siges at være besteget første gang omkring aaret 1854 af Gabriel Grustøen og 2 andre nordfjordinger. Paa Loda1skaapa sees der fra nordfjordsiden, naar man kommer op fra Loen, 3 tinder: den egentlige Loda1skaapa, den tind, Som i Bødalen kaldes Litlekaapa, og en mindre tind. Disse 3 tinder hæver sig med frygtelige styrtninger fra bredderne af Kaapavatn, et vand, som er frosset den største tid af aaret, og som ligger i en botn. Paa Lodalskaapa gror Soleien ramm(:ulus glaeiali.s— i alle revner og sprækker. Lodalskaapa er fjeldets rette navn. Formen «Loda1skaupen» er kun en forvanSkning foranlediget ved den sognske udtale af aa som ao; i Nordfjord siger man tydelig «Loda1skaapa». Den del af herredet, som ligger sydvest1ig, begrændset af Jostedalen i øst, Krondalens nedre del i nord og Røikeda1en i nordvest, gaar mod vest indover Lyster grændse mod Tunsberg- da1sbræen. Denne del tilhører JoStedalsbræens østre del. En hel del mindre dalfører og gjel gaar op fra Jostedalen. Længst i syd paa Lyster grændse ligger den 147O meter høie Hompedalskulen, Graanaase ligger paa søndre og Grøndalsjjeld paa nordre side af Vasdalens øvre del, begge med temmelig steilt