Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/100

86 Smaalenenes amt- ligt er tilfældet i Norge Paa hver kvadratkilometer falder der nemlig i Smaalenene en kreatu1—værdi af kr. 2 202, medens det tilsvarende forholdstal for rigets landdistrikter overhovedet kun er kr. 462; alene Jarlsberg og Larviks amt, med kr. 3 386 pr. km9, staar i denne hen- seende over, medens Akershus amt staar omtrent ved siden af Smaalenene. Ganske anderledes stiller forholdet sig, naar man sammenligner kreaturholdet med det egentlige jordbrugsareal; thi da viser det sig, at Smaalenene i 1876 havde en mindre kreatur- værdi end noget andet amt i riget, nemlig alene kr. 11 pr. maal, medens gjennemsnitsforho1det er kr. 16. Dette hidrører dels derfra, at Smaalenene fra gammel tid har drevet mest paa agerbrug, ligesom ogsaa havnegangene i almindelighed ere tarvelige. I forhold til den nye jordskyld havde Smaalenenei 1875 en kreatur- værdi af kr. 237 pr. skyldmark, medens det gjennemsnit1ige forhold for rigets landdistrikter var kr. 290. Alene to amter, nemlig Brats- berg og Buskerud, vise i forhold til matrikulskylden en mindre kreatur- værdi end Smaalenene, nemlig henholdsvis kr. 216 og 223 pr. skyld- mark, men i begge disse amter ere forholdstallene paavirkede af den betydelige skovværdi, der nemlig bidrager til at forhøie matrikulskylden og derved til at nedsætte forholdet mellem kreaturhold og matrikulskyld. Fradrages vaerdien af hestene, der i Smaalenene maaske end min- dre end i de øvrige amter give nogen direkte indtægt for jord- brugerne, bliver værdien af den øvrige kreaturbesætning i Smaalenenes landdistrikter kun kr. 57 pr. indbygger = 9 kroner mindre endi rigets landdistrikter overhovedet; kreaturværdien pr. maal indmark bliver ikke mere end 5 kr. eller omtrent halvparten af den almindelige, samt pr. skyldmark 130 kr. eller ikke fuldt 7Z10 af den almindelige. Hermed kan sammenl1oldes, at værdien af fædriftens produkter s. 84 er opgivet til kr. 6 293 000, hvilket udgjør 48 pct. af jordbru- gets hele bruttoafkastning i Smaalenene, medens det tilsvarende forhold for“ det hele rige er 63 pct. I aarene 1835—1855 blev antallet af kreaturer i Smaalenene betydeligt forøget, men indskrænkedes i det —følgende tiaar saa meget, at det trods nogen tilvækst i aarene 1865—75 alligevel i sidstnævnte aar overhovedet var lavere end i 1855, hvilket imidlertid opveies ved kvægracernes forbedring. Af den samlede kreaturværdi i Smaalenenes landdistrikter i 1875 faldt kr. 4 085 0O0 (45 pct.) paa heste, kr. 4 467 O00 (49 pct.) paa storfæ, kr. 252 000 (3 pct.) paa faar, kr. 500 paa gjeder og kr. 233 000 (3 pct.) paa svin. Sammenlignet med det gjennemsnitlige forhold i rigets landdistrikter overhovedet viser der sig for Smaa- lenene 11 pct. mere af l1este, 2 pct. mindre af storfæ, 6 pct. mindre af faar, 2 pct. mindre af gjeder. De enkelte husdyr. Af heste havde Smaalenene i forhold til folkemængden et betydeligt antal, nemlig 128 pr. 1 000 indbyggere i amtets landdistrikt, medens rigets bygder overhovedet kun havde 100 pr. 1000 indb. Der er kun to amter, der have høiere forholdstal end Smaalenene, nemlig Kristians og Akersbus, med henholdsvis 150 og 133 heste pr. 1000 indb. Smaalenenes store hestehold har sin