Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/102

88 Smaalenenes amt. hertil er det ikke let med sikkerhed at paavise, men antagelig maa den søges i den i disse aar begyndende ændring i landbruget, hvorved man fra et temmelig vidt drevet kornavlsbrug begyndte at indføre en bedre behandling af husdyrene, rigere fodring og udvidet dyrkning af fodervækster. Ved denne reform er det forstaaeligt, at man først og fremst tænkte paa indskrænkning i antallet af heste, medens de fleste jordbrugere heller ønskede, om muligt, at øge antallet af de andre mere direkte produktive husdyr. Af amtets fogderier har Rakkestad det forholdsvis største antal heste, nemlig 168 pr. 1000 indbyggere i 1875, medens Idde og Markers fogden havde 120 og Moss og Tune fogderi kun 104 pr. 1000 indbyggere. I forhold til arealet af den dyrkede jord havde Moss og Tune samt Idde og Markers fogderier det største antal heste, nemli af heste over 3 aar 1 for henholdsvis 85 og 87 maal, medens Rakkestads —?ogderi havde 1 hest for 113 maal og amtet overhovedet 1:95. Det høiere forholdstal skriver sig for Moss og Tune fogderi fra det noget mere intensive landbrug, som der drives, medens det, hvad Idde og Markers fogderi angaar-, ialfald for en del staar i forbindelse med dette fogder-is betydelige skovdrift. Derimod har Rakkestads fogderi det forholdsvis største antal ungheste og staar altsaa øverst med hensyn til opdræt af heste; der fandtes nemlig i 1875 i nævnte fogderi 21,4 pct. heste under 3 aa.r, medens Idde og Markers fogderi havde 17,1 pct. og Moss og Tune fogderi kun 14,a pct. Blandt de enkelte herreder fremhæver især Rakkestad, Hobøl, Spyde- berg, Eidsberg og Trøgstad, altsaa fornemmelig de indre bygder, sig ved et i forhold til folkemængden stort hestehold. 0pdrætning af ungheste fandt 1875 især sted i Rakkestad, Eidsberg, Trøgstad og A1—emark, ligesom ogsaa Skiptvet havde forholdsvis mange ungheste. I Berg, Borge, Aremark, Glemminge, Tune og Raade overstiger hestenes værdi storfæets, og i først- nævnte herred forholder dette sig til hint endog som 10: henved 16, medens gjennemsnitsforholdet i Smaalenenes landdistrikt er som 10: 9. I de to først- nævnte herreder samt i Glemminge og Tune antages forholdet at være paa- virket af deres nære beliggenhed ved byeme Fredrikshald og Fredr-ikstad og den i herrederne stedfindende industri— og handelsvirksomhed, medens det store antal i Aremark vistnok staar i forbindelse med skovdriften. Rakkestad, Eidsberg, Askim og Spydeberg ere bekjendte for sine gode heste. .Pa:n et par steder i amtet er oprettet travkjørerselskaber, der tælle ikke faa m emmer. Af storf æ har Smaalenene et forholdsvis mindre antal end de øvrige amter. Der fandtes nemlig i amtets landdistrikt i 1875: 45 O64 stykker storfæ, hvilket alene udgjør 559 pr. 1000 ind- byggere, medens rigets bygder overhovedet havde 682 pr. 1000. Alene to amter — Finmarken og Nedenes —— havde mindre, Jarlsberg og Larviks amt havde det samme forhold som Smaalenene, men alle øvrige amter havde mere, deriblandt Nordre Bergenhus endog 107 7 pr. 1000 indb. Dette for Smaalenene ugunstige forhold opveies imidlertid ved krea- turernes beskaffenhed, i hvilken henseende Smaalenene staar over de fleste, ja maaske alle, amter. Melkudbyttet er nemlig for 1880 opgivet til gjennemsnitlig 157 O liter pr. ko, hvilket er mere end i,noget andet amt og 454 liter mere end gjennemsnitstallet for riget. Slagt- vægten (198 kg. for okser) var ligeledes større end i noget andet amt. De almindelige priser i 1880 var kr. 1]5 for okser og kr. 104 for kjør. Den samlede værdi af storfæet i de smaalenske landdistrikter er