Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/104

90 Smaalenenes amt- medens denne i 1880 var over 4 millioner liter. Meierivæs-anet har altsaa taget et betydeligt opsving i dette amt, der i 1880 stod øverst i henseende til meier-iernes melkemængde. Disses virksomhed gaar fornemlig ud paa kjærning af smør samt ystning af nøgelost og Salg af melk, dels nysiet, dels og fornemlig skummet. Melkepriserne, der for 1880 er opgivet til 9,“1 øre pr. liter, staa i Smaalenene noget lavere, smørpriserne (kr. 1,—H pr. kg.) lidt høiere end i Norge overhovedet. -Af amtets fogderier har Rakkestad det største antal storfæ i forhold til folkemængden, nemlig 740 pr. 1 000 indbyggere i 1875, medens Idde og Markers fogder-i havde 50O og Moss og Tune 460. Melkudbyttet pr. k“o var i 1880 høiest i Moss og Tune fogder-i (1 663 l.) og mindst i Rakkestads fogderi (1 461 l.). Antallet af ungnød var forholdsvis størst i Rakkestads samt Moss og Tune fogder-ier, nemlig henholdsvis 30 og 28 pr. 100 stykker storfæ, medens Idde og Marker havde et forhold af 23 pct. Kreaturpriserne staa over- hovedet høiest i Moss og Time fogder-i. i I henseende til de enkelte herreder bemærkes, at det største antal storfæ i forhold til folkemængden haves i Hobøl, Trøgstad, Spydeberg og Vaaler, der alle have mellem 800 og 900 stykker pr. 1000 indbyggere. I de fleste distrikter udgjør storfæets værdi mellem 40 og 50 pct. af det hele kreatm-holds. Over 50 pct. har: Hvaløeme (henved 60 pct.), Id, Hobøl, Moss landdistrikt, Rygge, 0nsø, Varteig, Eidsbe1—g, Rakkestad og de øvrige herreder i fogder-iet af samme navn, med undtage1se af Askim (der har ikke fuldt 50 pct.) samt Rødenes. Det forholdsvis mindste storfæhold, regnet efter denne maalestolH har Berg, hvor det store antal heste reducerer værdien af storfæet t“ 37 pct. Blandt de herreder, hvor melkudby-ttet er størst, nævnes Rygge, Moss landd.istrikt og Berg, hvor det regnes til 1 800—1 900 potter gjennemsnitlig pr. ko; derefter kommer maaske Skjeberg, Tune og Raade, medens den aarlige melkemængde i Rødenes, Hvaløerne og Spydeberg ikke ansættes høiere end 1 200—1 400 potter. — Smaalenenes faarehold er forholdsvis meget ringe, idet dets landdistrikter i 1875 ikke havde mere end 226 faar pr. l 0O0 indbyg- gere, hvilket kun har sit sidestykke i Jarlsberg og Larviks amt med 245 faar pr. 1000 mennesker, medens middelta1let for samtlige rigets bygder er 933. Medens der i disse overhovedet kommer 12,s faar paa hvert brug, var der i Smaalenene alene 2,s. Aarsagen til den ind- skrænkede maalestok, hvori faareavlen drives, er dels Smaalenenes mangel paa beiter, dels ’den om“stændighed, at landbefolkningen i senere tid, da manufakturvarer ere blevne saa betydeligt biHigere end før, kjøber mere og tilvirker mindre af tøier og andre bek1ædningsgjen- stande, saa uldproduktionen har faaet mindre betydning i landmandens økonomi. Hvad der nu tilvirkes af uldne varer i Smaalenene, er for- nemlig strømper, enkelte steder ogsaa vadmel, og man holder i regelen ikke flere faar end nødvendigt for at skaffe den for familierne nød- vendige uld, idet man finder, at det lønner sig bedre at anvende foderet til hornkvæget. I aarene 1 835—45 øgedes Smaalenenes faarehold ganske betyde- lig-t, men er siden stadig aftaget mere og mere, i 1865—75 med 26 pct. For at iværksætte en forædling af den smaalenske faarestamme begyndte man allerede for lang tid siden at indføre fremmede stamdyr. I beretninger fra begyndelsen af dette aarhundrede omtales spanske