Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/114

Denne siden er ikke korrekturlest

l O0 Smaalenenes amt. l I aarene ]881—83 oparbeidedes ved disse lændser gj.sn. 206 882 t. tømmer. hvoraf 159 068 t. var bestemt til brugene i og omkring Fredrikstad og 47 814 t. til brugene ved Sarpsborg samt Sande og Solli. Det samlede tømmer-kvantum, der ved Mørkfos træder ind i Smaa- lenene, udgjør aar om andet. regnet efter gjennen1snittet for 1871—8O. omtrent 184 000 tylvter eller 2 20O O00 stokke. Paa sin videre vei ned- over elven modtager denne tømmermasse kun liden forøgelse, neppe mere end et par tusinde tylvter i almindelige aar. Ved Furuholmen, hvor tøm- mermængden er l86 000 tylvter, gaar noget over 20 000 tylvter ad Glom- mens vestre arm til Sande og Solli, medens resten følger hoveda1—men indtil straks ovenfor Sarpfossen, hvor ca. 35 00O tylvter indtages til de der- værende sagbrug. Gjennem Sarpfossen gaar saaledes noget over 13O 0O0 rylvter. I 1874 naaede denne del af tømmermassen et maximum af 173 246 tylvter; i l883 var tylvtantallet 156 169. Da flød.ningen paa dette strøg hovedsagelig foregaar i maanederne juni til september, er trafiken i Sommertiden meget livlig, og naar tømmeret paa grund af vandstands- forholdene ophober sig, kan der ved lændserne ligge store masser. I begyndelsen af august maaned 1882 laa der f. ex. ved Furuholmens 1ændse 55 000g tylvter tømmer paa en gang. Ved Buskelsrud og Nes lændser kan der daglig expederes ca. 3 00O tylvter, ved Furuholmen omtrent 2 50O og ved Vistens lændse efter forholdene fra 1 til 2 0OO tylvter. Paa strækningen meHem Mørkfos og Lindho1 og ved Buskels- rud og Nes lndser bruges der ca. 100 flødere. De ere delte i ren- holdere og bomdragere, bomflødere, flaadelæggere og flaadeflødere. Ved Furuholmen er der ca. 70 mand og ved Visten ca. 120 mand. Des- uden ere adskillige sysselsatte nedenfor Visten med flødning til de forskjellige brug. Arbeidsfortjenesten er i almindelighed 250—300 kr. og arbeidstiden omkring 120 dage fordelte paa 5 a 6 maaneder, idet der under flødningSterminen falder enkelte mellemtider, i hvilke arbeidet er afbrudt, og som da af de mange lændsefolk, der have smaabrug, benyttes til at udføre de ved samme forefaldende jordbrugsarbeider. Flødningsomkostningerne pr. tylvt tømmer fra et hvilketsomhelst punkt i Glommen ovenfor Øieren, bortseet fra tværelvflødningen, har i aarene 1881—83 dreiet sig om kr. 2,“1s til Fredrikstad og kr. 1,v9 til brugene ved Sarpsberg; heraf kostede flødningen indtil Mørkfos kr. 0,91 pr. t. I de faa bielve, som Glommen optager i Smaalenene, foregaar kun ringe flødning. Alene i Rakkestadelven og tildels Eidsbergelven“ flødes aarlig en del tømmer. Den del af G1ommen, der hører til Smaalenene, har frembudt mange, tildels betydelige hindringer for tømmerflødningen. Gjennem en lang række af aar, fornemlig siden 1850, er der af flødningsbestyrelsen foretaget en mængde arbeider, dels mineringer og dels forbygninger, hvorved er opnaaet, at tømmeret nu kan fremflødes ubeskadiget, hurtigt og sikker-t. Den tilbagestaaende, største vanskelighed, Sarpfossen, Glommens eneste betydelige fald, tænker man nu paa at omgaa ved at bygge en rende, hvorigjennem tømmeret skal føres forbi fossen helt ned i den lændse, hvor det nu opsamles, efterat det stokkeløst har passeret fossen samt stykket mellem fossen gjennem Sandesunds havn ned til gaarden Vistens land. Som det første og paa samme tid betydeligste arbeide, der er udført