Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/117

Smaalenenes amt. 103 Foruden det gjennem vasdragene fremiiedede temmer, føres ogsaa en del til udskibningsstederne paa jernbane og tildels paa landevei. Til tømmerets forædling haves paa forskjellige steder i skovdistrikterne foruden bygdesagene dels vandsage, dels transportable dampsage, der tilvirke exportlast. I 1883 førtes fra jernbanestationerne i Eidsberg h., hovedsagelig Mysen, 4 325 tons trælast, fra Rakkestad h. 2 425 t., fra Spydeberg 1 677 t., fra Tomter 1 273 t., dernæst en del fra Varteig, Askim., Rygge og Raade Denne trælast bestaar for omtr. 54 pct. af rundt og fir- kantet tømmer, for 41 pct. af skaaren last og for 5 pct. af brænde. Til Fredrikstad befordredes paa jernbane i driftsaaret 1 881—82 —ialt 25 1 54 tons trælast., næsten udelukkende planker og bord; heraf kom halvparten fra Hoved— og Kongsvingerbanen og Ve fra Fredrikshald-— Sunnanå jernbanen. Til Fredrikshald førtes i 1883 paa sidstnævnte jernbane 51 400 tons trælast. § 1s. F1su(e1—1. Fiskeriet i Smaalenenes amt er forholdsvis ubetydeligt og drives hovedsagelig som binæring undtagen fra Hvaløerne og strandstedet Spon- viken, hvis beboere for en større del af aaret ere beskjæftigede med fiskeri, samt fra 0nsø. Det gjennemsnit1ige aarlige udbytte af samtlige fiskerier-, det daglige fiske undtaget, var fra 1878—81 kr. 89 586 eller 0,1s pct. af den samlede værdi i hele riget. Det indskrænker sig fornemlig til det saakaldte ferskfiskfiske, hvis udbytte medgaar til det daglige forbrug inden amtet eller føres delvis af opkjøbere fersk til andre steder. Si1d-, brisling-, makrel— og hummer-fisket giver noget 0verskud til udførsel til ud1andet. Fra amtet udførtes direkte til udlandet i aarene 1 878—82 gjennem- s11111íg V 9oo bl. sne (i1882: 31 voo 0g1 l883: 24 vä4 bl.—), 4 2oo h1. brisling, 167 bl. ansjos, 28 400 stkr. hummer og 340 kg. fersk fisk. Antallet —af egentlige fiskere var ved sidste folketælling i det hele amt 403, hvoraf 392 i landdistrikterne, udgjerende kun 1,s pct. af disses befolkning-, men i fiskerierne deltager leilighedsvis ogsaa den øvrige kystbefolkning; saaledes tage de i amtet værende 7 O lodse i mere eller mindre grad del i makrelfisket. De fleste fiskere findes ifølge folketællingen i Onsø (112) og i Hvaløerne (90); men antagelig er deltagelsen i fiskerier-ne størst fra sidstnævnte herred. Dernæst ere ikke faa fiskere bosatte i Berg-, navn- lig i strandstedet Sponviken. W De vigtigste fiskerier ere: Sildefisket. “Dette, der falder sammen med det mere bekjendte Bohusfiske, hvoraf det udgjør en del, er kun til visse perioder aarvist. Af saadanne nævnes 1556—90 og 1750—1808. I mellemtiden viser silden sig vistnok enkelte aar, tildels ogsaa i større masser; men den har ikke givet anledning til noget betydeligere fiske, da man ikke har været forberedt paa et saadant. Allerede i begyndelsen af syvtierne fornemme- des sild saavel paa den svenske som den norske kyst; men noget egentligt fiske begyndte først paa den sidste vinteren 1877—78. Den fangede sild bestod i begyndelsen for den største del af »lodsildc, omtr. 2 aar gammel sild, større, men endnu ikke udvokset sild, samt udg-ydt sild., hvilke