Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/120

1 06 Smaalenenes amt. for-nemlig i Id, Rygge samt Moss 1anddistrikt (Jeløen). I Iddefjo1—den har det i senere aar været i aftagende. “ Ferskvandsfiskerierne er af ringe betydning — . Særskilt om f i s k e r ie r ne i Idd e f j o r d e n hidsættes følgende meddelelse fra overretssagfører O. Anden-sen DietZ .— Lak s e f is ket omkring Iddefjorden og de i samme udfaldende elve var engang meget betydeligt Elvenes forurening af sagflis og andet har ødelagt fisket. Fisket i Tistedalselven har været ødelagt i 30—40 aar og kan sand- synligvis aldrig mere komme op, fordi fabrikerne ikke kunne undgaa at forurene vandet. I Berbyelven derimod, der løber ud i bunden af Iddefjorden, har der været godt laksefiske indtil for 10aar siden. Men da der ikke kunde opnaaes enighed mellem eieren af Berby gods og andre fiskeberettigede om maaden at fiske paa, sløifedes udklækningsapparatet ved Berby og siden er fisket gaaet jævnt tilbage. »Ferskfisket« var meget betydeligt indtil for 20—30aar siden. Mange levede af fisket efter torsk, hvitting og sild. Mellem almuen er der den tro; at det er dampskibsfarten, som har ødelagt fisket, da yngelen skal dræbes af bølgeslaget. Rimeligere er det, at grundvadene tillægges skylden, dog har 10 aars forbud mod grundvad intet nyttet. Der kunde maaske i Iddefjox-den være anledning til kunstig udklækning af saltvandsfisk. (Om krogfisket 1 Idde- fjorden, brug af grundvad m. m. findes i Aftenbladet for august 1868 en artikel efter en ældre fredrikshaldsk kjøbmands meddelelser.) Iddefjordens sild nævnes af prof. Søen Nilsson som en egen varietet (i Handlingar rörande sillfisket i Bohuslän). I maanederne februar til april fiskedes ligetil for en 25—30 aar siden ganske betydelige (forholdsvis da) kvantiteter af en fed sild, der toges paa garn under isen eller paa pilk. Til 1—øgning var den udmærket og som saadan blev den engang endog exporte1—et til udlandet Nu er dette fiske næsten uden værdi. Smaasil df isket ved Sponviken har til sine tider været ganske be- tydeligt (se en anonym artikel af meddeleren i Aftenbladet, høsten l867), somme aar temmelig ublandet skarpsild, mest ungsi1d (»smålodda«, som den kaldes i Bohuslän). Engang anvendtes store kvantiteter til gjødsel, senere (og naturligvis mest, naar der fiskedes skarpsild) blev silden ført pr. baad til Göteborg og Uddevalla, hvorhen jembanenettet imidlertid var naaet. Der har i enkelte aar været fisket skarpsild for 100 a 200 000 kr. “salgsværdi. Saltning vilde ikke gaa, fordi fisket foregik i den koldeste del af vinteren, da silden ei blev spegen. —— Dette fiske hører man lidet til i de seneste aar-, efterat storsilden er kommen, hvad enten nu silden er væk eller fiskerne have mere lønnende arbeide ved at tage den store sild. § 19— Ben-gVærksdr1ft og stenbrydnlng. Smaalenenes amt har hidindtil i det hele vist sig fattig-t paa— ertser. Med undtagelse af den i aarene 1866—77 førte grubedrift— paa nikkel, har der i de senere aar ikke fundet nogen bergværksdrift sted. Roms nikkelværk, med gi-uber i Romsaasen i Askim og Frøland i Svindal samt smeltehytte, sysselsatte 1875 en samlet arbeidsstyrke af 122 mand, hvoraf 74 ved gruberne og 48 ved smeltehytten. Ertsen er magnetkis med l-1,5 pct. nikkel. Paa grund af .nikkelprisernes synken standsede driften 1877. Glørud nikkelgrube var kun nogle faa aar i drift; den sysselsattei 1875 18 mand. Om nikkelforekomsterne i Smaalenene ere nærmere oplysninger meddelte af VL. Meinich i Nyt magaZin for naturvidenskaberne bd. 24, 125 samt af A. Helland —i Archiv for mathematik og naturvidenskab bd. 4, 207. Moss jernværk har ikke havt grube- drift inden amtet, men for-smeltet malm fra gruber i Bratsbergs og