Smaalenenes amt. 1“09 J ordbundens lerholdighed i forbindelse med den lette adgang til billigt brænde samt gode kommunikationsforbindelser har givet anledning til en betydelig teglværksdrift, hvortil navnlig strækningen om- kring Fredrikstad yder et godt raaemne. Til disse Smaalenenes vigtigste industrig1—ene slutter sig forskjellige andre, navnlig mekaniske værksteder, skibsværfter, ølbryggerier, o. s. v., hvilke nærmere ville findes omtalte nedenfor. En væsentlig løftestang for alle disse anlæg er amtets heldige beliggenhed ved søen i nærheden af landets mest befolkede strøg, og i samme retning virker den forbin- delse, som amtet i den senere tid har faaet med det norske og svenske jernbanenet. Af fabrikanlæg1) havde Smaalenene i W1883 ialt 192 med 7 524 ar- beidere, hvilket i forhold til folkemængden er mere end i noget andet amt, Kristiania by alene undtaget. Af disse fabrikanlæg var 79 med 3 281 arbeidere beliggende i byerne og 113 med 4 243 arbeidere paa landet. Grænserne mellem land og by have imidlertid ved heromhandlede forhold kun lidet at be- tyde, da det jævnlig er tilfældet, at fabriker, der tilhøre byindvaa- nere, ere beliggende i byernes nærmeste omgivelser, og dette gjælder særlig Smaalenené, hvor navnlig Fredrikstads betydelige t1:ælastindustri for den største del drives udenfor byens grænser, men i sammes umid- delbare nærhed. — Smaalenenes industri er fornemlig samlet i tre forskjellige fabrik- öentrer, nemlig Fredrikstads med 56 anlæg og 4 273 arbeidere, Fredrikshalds med 53 anlæg og 2066 arbeidere og Moss med 40 anlæg og 928 arbeidere. Det førstnævnte distrikt omfatter de tvende byer Fredrikstad og Sarpsborg samt Borge, Skjeberg, Tune, Glemminge og— Onsø herreder; det andet, foruden byen Fredrikshald, tillige herre- derne Id og Berg, og det tredie Moss med landdistrikt samt Rygge De fleste og største af de i nævnte her-reder beliggende industrianlæg fin- des samlede i de dele af samme, der støde til byerne. Udenfor disse centrer havde Smaalenene kun 43 fabrikanlæg med 257 arbeidere, saa at altsaa 97 pct. af samtlige Smaalenenes fabrikarbeidere er samlet i de tre nævnte sti-øg. g Fredrikstads fabrikcentrum er det næststørste i Norge og over- træffes alene af Kristiania, der med østre og Vestre Aker samt Bærum i 1880 talte 10 433 arbeidere. Fredr-ikshalds var i 1880 det femte i rækken og kom næstefter Bergens og Drammens, der med sine omgi- vende landdistrikter talte henholdsvis 2 942 og 2 239 arbeidere. Dersom man holder sig til de indenfor byernes grænser beliggende fabriker, skulde Fredrikshald næst hovedstaden være Norges fornemste fabrikby, og Moss have flere fabrikarbeidere end Fredrikstad Herved vilde man dog faa en meget urigtig forestilling om fabrikindustriens betydning i disse byer, B idet navnlig Fredrikstad er centrum i et meget betydeligere fabrikstrøg end Fredr-ikshald, hvilket sidste ogsaa træder betydeligt tilbage for Bergen, naar man under sammes industrielle virk- somhed henregner fabrikerne i Solheimsviken og Laksevaag., der ligge straks udenfor bygrænsen.
u .
Z) Anlæg med under 3 arbeidere ere her ikke 1nødre1nede-
