Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/127

8maalenenes amt. 11 1 hjælp af strømmen føres ned til keh1—raden og lægges til rette for kehrradfolkene, der besørge dem opkjørte over en bro ind i sagbruget, 6 a 8 paa en gang, idet der, inden keh1—raden sættes igang, fæstes hager i tømmerstokkene. Komne ind i sagbruget væltes de tilside og lægges paa smaa sagvogne, paa hvilke de føres til en af sagrammerne (opgangssage), der haandteres af en sag- 1nester med en gut og hvor bjælkerne skjæres langsefter. Det gjennem- 1kaarne produkt bæres nu af sagfolkene til kantsagen, en dobbelt cirkelsag der er anbragt længere fremme i sagbruget, og, efter at have passeret denne gaa plankerne over en rul videre frem og falde ned udenfor saghusets væg, hvor de 1æsses paa jembanevogne og føres ud paa tomterne for at opstables til tørring. Affaldet, kantflis og baghun, falder dels ud til siden udenfor sagbruget, hvor det, som er tjenligt til stav, udsorteres, medens resten tjener til brændeved, dels falder det nedenunder i sagbrugets første etage, hvor det anvendes til at opilde dampkjedlen. Det affald, som skal bruges til stav, kappes paa cirkelsagen ovenpaa, falder derpaa nedenunder, kløves, kantes og renskjæres ved hjælp agdertil indrettede maskinen Paa samme maade tilvirkes ogsaa lægter, hvilke undtes sammen. N aar plankerne skulle høvles, blive de først fra stablerne, der da maa være tilstrækkelig tørre, læssede paa vegne og indkjørte i høvleriet. De blive dernæst kappede (hvilket dog ikke altid er nødvendigt, da noget af den ind- kjøbte last pleier at være allerede kappet), kløves derefter til bord, idet et bord afskjæres ved hvert snit og ved det sidste to. En del vandkantede bord indkantes til andre dimensioner og lægges tilside; de øvrige passere gennem høvlmaskinen, der paa en gang høvler og pløier eller forsfyner med »staf« til paneling. Derefter pudses de over med en haandhøvl, orsaavidt det tiltrænges, og læsses paa vogne, fra hvilke de sorteres og opstables. De ved bruget ansatte folk bestod af følgende særskilte arbeidslag, der for det meste arbeide efter akkord og fordele indtægten derved imellem sig og hvis forskjellige benævnelser give en ganske god forestilling om de ved denne store virksomhed forefaldende forskjellige slags arbeider: a) 6 tømmer- delere og soppere, hvilke igjen leie dagarbeidere til h“ælp ved arbeidet; b) 5 1ændsefolk; c) 5 kehrradkjørere med nogle gutter; dJ) 14 sagmestere og lå gutter; e) 10 bordkjørere, der bringe plankerne til stablepladsene; f) 1O fl1sekjørere, der bringe flis ud fra tomten, tildels paa pramme, naar den er solgt som ved, f. ex. til teglværkerne; g) 16 stablere, hvoraf 8 leiefolk; h) 23. baghunkappere, tilbringere og stavskjærere; i) 72 tomtearbeidere, be- IkJæftigede ved stabling af kjøbt last, skibning af skaaren last, fremdeles Ved sortering, klodslægning, omstabling, tækning, sammenbæring af tæk- 31111gsbord og forskjelligt dagarbeide, f. ex. “oprydning af tomten, m. m.; J) 26 høvlkjørere og kappere; disse læsse paa vognene fra stabel eller fra Þmm, bringe dem ind til høvlen og besørge kapningen; k) 12 klyvere og U 24 klyvergutter, hvilke sidste bistaa klyverne med at lægge plankerne til rette Og bringe de kløvede planker videre, en klyvergut for hver ende; m) 12 høvl- mestere (der indstille maskinen for de forskjellige dimensioner) og 6 slibere; II l2 pudsere; o) 28 ilæggere, paalæggere og bundtere, hvilke bistaa høvlerne; P. 42 bor-dsorterere, —kappere, —stablere og —skibere; q) 15 fyrbødere og 14 fl1fietrillere; r) 6 maskinister og 1 overmaskin.ist; s) 3 listehøvlere; t) 10 lath— eller lægteskjærere; u) 4 smedarbeidere; v) 2 snedkerarbeidere; x) 6 for- ÏÊIæIId; y) 3 Vagtmænd og Z) 10 a 12 sysselsatte ved forskjelligt slags arbeide, üIIfiammen ca. 430 mand. Foruden disse sysselsættes i maanederne juni til (1§901:x1ìber omtrent 100 arbeidere, fornemlig tomtearbeidere, der leies af de M a,g. De fleste sagbrug ved Fredrikstad ere ude af virksomhed i vinter- m3fi11ederne, fra januar eller februar til mai; høvlerierne gaa derimod aaret YVIfidj: og ved disse, saavelsom ved sagbrugene under skurtiden, foregaar arbeidet hele døgnet gjennem, idet der arbeides i 2 arbeidsskifter, der af- Vekslende arbeider 5 nætter og 6 dage fra kl. 6—6. Det største høvleri i Norge er for tiden Sagbrugsforen.ingens i Fredriks- h§Id der siden en i 1883 foretagen udvidelse har 8 høvler, samt mange ImI1dre maskiner til snedkerarbeide, som døre, vinduer, lister, panel, me- døm de to største af brugene ved Fredr-ikstad har 6 høvler hver. C i Y