Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/128

...—Gut 1 12 Smaalenenes amt. Som et bevis paa, hvilken udvikling der har fundet sted i sagbrugs- industrien siden privilegiernes ophævelse, kan anføres, at der l femtiaarene for at skjære battenstømmer ved Hafslund og Borregaard betaltes kr. 1,1ɔ pr. tylvt alen = kr. 13,s0 pr. tylvt 12 alene tømmer, medens prisen siden er gaaet ned til 30 øre = kr. 3,eo for den samme dimension. Den næstbetydeligste industri i Smaalenene er, naar hensyn tages til antallet af de ved anlæggene ansatte arbeidere, teglværks- industrien. Antallet af teglværker var i 1883: 27 med 708 arb., og amtet staar forsaavidt betydeligt over de fleste øvrige amter og alene tilbage for Akershus. Af rigets samtlige teglværksarbeidere faldt i 1880 over 22 pct. paa Smaalenene W A Teglværksindustrien er væsentlig samlet i og omkring Fredrikstad, hvor der i 1883 tilsammen fandtes 12 anlæg med 567 arbeidere, deraf i Glemminge 6 . med 304, hvoriblandt l med 8O arbeidere; de øvrige teglværker i Smaalenene findes mest omkring Moss og i B.akkestads fogder-i. a Som no. 3 med hensyn til arbeidernes antal kommer stenhug- gerierne, der i 1880 beskjæftigede 365 og i1883: 274 arbeider-e. Med hensyn til disses virksomhed, der i sig indbefatter baade udbrydning af den raa sten og dennes forarbeidelse, men hvor dog den sidste ud- gjør den væsentligste del af arbeidet, henvises til foregaaende §. Af større betydning end disse virksomheder er imidlertid melle- driften, der vistnok sysselsætter ‘et noget mindre antal arbeidere, men paa grund af fabrikbygningernes størrelse og de der anbragte kostbare maskiner og øvrige indretninger repræsenterer en virksomhed af betyde- ligt større omfang, end man efter arbeiderantallet alene skulde antage. Amtet havde i 1883: 33 kornmøller med tilsammen 2l0 arbeidere for- uden mange smaamøller med mindre end 3 arbeidere; det staar i her- omhandlede henseende over alle de andre amter, idet dog Akershus med Kristiania og Søndre Bergenhus med Bergen har et større antal møllearbeidere. I forhold til den samlede arbeidsstyrke, der i hele riget sysselsættes ved denne industri, udgjorde Smaalenenes andel i 1880 henved 13 pct. g t De fleste og største møllebrug i Smaalenene findes i Moss, der har 11 møller med tilsammen 91 arbeidere, dernæst i Fredrikstadstrøget, d. e. fornemlig Tune og Skjeberg (6 anlæg, 44 arb.), samt Fredriks- ha1d og Omegn (4 anlæg, 33 arb.). Dernæst haves en del mindre korn- møller i Eidsberg, Rakkestad, Hobøl, Aremark, Vaaler o. a. herreder. Blandt de i Moss værende møller er der enkelte storartede an1æg. Ved en af dem, der blev anlagt i 1875 og som i 1882—83 underkastedes en betyde- lig forandring, idet den blev omdannet til en valsemølle af nyeste konstruk- tion, formales der daglig ca. 600 hektoliter rug og hvede. Den bestaar af en stor femetages mur-stensbygning, hvis maskineri drives ved hjælp af to turbiner samt en reserve-dampmaskine paa 60 hestes kraft. KorngtBmder lige fra gaden i sække sendes ned i møllens kjælderetage, kommer de op 1 den første af møllens 82 elevatorer (endeløse remme, besatte med blik- bægere, der løfte kornet op), og passer-er derefter i en uafbrudt strøm gjen- nem et meget kompliceret system af elevatorer, tælleapparat, kornrensere, knuseindretninger. valser, centrifugalsigter. snegle, melkjølende apparater m. m., indtil endelig produkterne (mel i forskjellige finheder, klid, affalds- rnel m. m.) kommer frem hvert paa sit sted. Ved denne proces udfø- rer maskineriet næsten alt og der kræves forholdsvis lidet af menneskeligt arbeide. Omtrent 20 mand sysselsættes i denne møl1e, idet der arbeides dag