Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/132

1 1 6 Smaalenenes amt. samt derefter stenkul og smør de vigtigste gjenstande for de smaalenske byers direkte import fra udlandet. Tidligere indførtes ikke ubetydeligt af kolonialvarer, men denne indførsel er nu saagodtsom ganske ophørt, idet forsyningen saavel med disse artikler som med en stor del andre uden- landske varer sker fra Kristiania. — Den vigtigste del af Smaalenenes indenrigske handels- o msætning er ere de, der knytte sig til trælastudførseIen. Den trælast, som udskibes fra Fredr-ikstad og Sarpsborg, “kjøbes for den største del udenfor amtet, navnlig fra Odalen, Solør, Østerdalen og tildels Gudbrands- dalen samt Sverige. En mindre del af temmeret hugges i skove til- hørende trælasthandlerne selv. Fredrikshald kjøber ogsaa meget tømmer fra Smaalenene, Akershus og Sverige; men en forholdsvis betydelig del af den fra denne by udskibede last kommer fra trælasthandlernes egne skove. En anden vigtig gren af Smaalenenes indenrigske handel danner den med kornimporten til Moss forbundne betydelige afsætning af mel til forskjellige indenrigske steder rundt om i landet lige indtil Finmarken. Ogsaa handelen med kolonialvarer samt norske og frem- mede industriartikler giver anledning til betydelige indenrigske Omsæt- ninger, idet de smaalenske byer for det meste forsyne sig med disse va- rer i Kristiania og igjen afsætte dem dels i byerne selv, dels til deres opland. Handelen mellem de smaalenske byer paa den ene side og land- handlerne og ’handelsforeningerne i amtets landdistrikter paa den anden er ikke betydelig, da mange af disse, navnlig i de dele af amtet, der have jern- baneforbindelser med Kristiania, hente sine varer fra dette hoved1narked. Derimod have Fredrikstad og Fredrikshald, tildels ogsaa Moss, en forholdsvis betydelig torvhandel og almindelig butikhandel. Førstnævnte by har nemlig at forsyne en ikke ringe folkemængde, dels i byen selv, dels i det nærmest omgivende landd.istrikt, og Fredrikshald søges foruden af landbefolkningen i Berg, Id og andre norske herreder ogsaa af mange Svensker fra de tilgrænsende landdistrikter. Dog siges omsætningen i Fredrikshald i det hele at være aftaget i senere aar. Ved handel og dermed i forbindelse staaende virksomhed sysselsattes ifølge sidste folketælling (1875): 1 42O personer i amtets byer og 1 10O idets landdistrikter, tilsammen 2 52O eller 9 procent af den næringsdrivende del af befolkningen, et betydeligt stærkere forhold end det i riget gjennemsnjtlige. Af k j ø b m æ n d og andre selvstændige handlende var der 171 i Fredr-ikstad, 163 i Fredrikshald, 77 i Moss, 61 i Sarpsborg samt 17O i landdistrikteme; af handelsbetjen te og andre betjente ved handel: 17O i Fredr-ikstad, 135 i Fredrikshald, 79 i Moss, 53 i Sarpsborg og 92 i landdistrikteme; af tomtearbeidere, plankesorterere, sjouere og andre arb eidere ved han- del: 24O i Fredrikshald, 143 i Fredrikstad, 62 i Sarpsborg, 31 i Moss og 83O i landdistrikterne, for den allerstørste del i nærheden af Fredr-ikstad samt mellem denne by og Sarpsborg, saa at det hele antal ved handel sysselsatte arbeidere ved Glommens nedre løb antagelig overstiger 1 000. Af landhandlere var der i 1880 tilsammen 156, deraf i de tildels by- mæssigt bebyggede herreder Glemminge og Onsø henholdsvis l6 og 15; der- næst var der flest i Eidsberg, Trøgstad og Aremark. Af handels— og forbrugsforeninger fandtes 10, af hvilkede 9 til- sammen havde 516 medlemmer og en Omsætning af kr. 232 342. Af disse vare 4 i Aremark, 2i Trøgstad, 1 i Rakkestad, 1 i Rødenes og 1 i Eidsberg. Størst Omsætning (kr. 42 522) havde Degemes forbrugsforening med 10O med- lemmer. De fleste oprettedes i begyndelsen af syvtiaarene, senere end 1874 er ingen ny kommet til.