Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/141

Smaalenenes amt. l 25 Skjønt Smaalenenes jernbaner i sin hele udstrækning ere statsbaner, er det kun de nordenfor Fredrikshald liggende dele af samme, der sortere under Statens administration, idet stykket fra Fredrikshald til rigsgrænsen drives i forbindelse med Dalslandsbanen og under navn af Fredrikshald-Sunnanåbanen er henlagt under en særskilt bestyrelse, der ha1“ Sit sæde i F1’6dI’ik8bRId— (Kontrakt approberet ved kgl. res. af 10 juli 1879.) Den nordenfor Fredrikshald liggende del af den vestre linie blev aabnet for trafik den 2 januar 1879— og stykket Fredrikshald-rigs- grænsen den 25 juli samme aar, medens den østre linie først blev sat i drift den 24 november l882. Da de smaalenske jernbaner kun have været i drift i et forholdsvis kort tidsrum, lade deres trafikfo rh old sig endnu kun tilnærmelsesvis be- stemme, ligesom det paa grund af deres sammenhæng med de udenfor am- tet liggende dele af samme jembaner i sig selv vil være hensigtsmæssigt at behandle deres trafikforhold i den almindelige del af dette værk. Imidlertid hidsættes nogle oplysninger om trafiken i driftsaaret 1882—83 ved de vig- tigste smaalenske jembanestationer. De største indtægter for afgaaet og ankommet trafik faldt paa Fr edr iks- hal d, der har en betydeligt større trafik end nogen af de øvrige stationer. I driftsaaret 1882—83 for Smaalensbanen og i kalenderaaret 1883 for stykket Fredrikshald-rigsgrænsen udgjorde nemlig denne stations indtægter ialt kr. 306 464,oo, hvoraf kr. 181 15O,0o vedkomme Smaalensbanen og kr. 125:314,00 sidstnævnte jembane; de næststørste indtægter havde Fredrik s tad (kr. 204189,oo), Moss (kr. 159 577,o0) og Sarpsborg (kr. 72 644,oo). Af land- stationerne er My s e n, der danner et knudepunkt for de indre distrikter, den vigtigste og havde en samlet indtægt, beregnet for et helt aar, af kr. 42 7O0,00. Dernæst kommer Rakkestad, Spydeberg, Slitu, Askim, Tomter og Raade. Fredrikshald og Fredrikstad ere næst Kristiania, Trondhjem og Drammen de vigtigste jembanecentrer i Norge. Pas sagertra fik en er omtren tlige betydelig i Fredrikshald og Fred- rikstad, idet det samlede antal ankomne og afgaaede reisende var hen- holdsvis 127 600 og 127 100. Demæst havde Moss 90,700 og Sarpsborg 70,900. Ved landstationerne er antallet meget mindre. Den største trafik var her ved Greaker (27 500) og Skjeberg (23 900) samt Raade, Berg og Mysen. G o dst ra fik en er ved Fredr-ikshalds station betydeligt større end ved nogen af de øvrige; navnlig paa grund af det betydelige kvantum trælast, der føres til Fredrikshald fra Sverige. Der ankom til denne station i 1883 paa Fredrikshald-Sunnanåbanen 57 04O ton gods og i 1882—83 paa Smaa- lensbanen 3 116 ton, altsaa tilsammen ca. 60 00O ton, medens Fredrikstads station kun modtog 23 859 ton, U Moss 16 637 ton, Præstebakke og Tiste- dalen ca. 4000 ton, Sarpsborg 2 800 ton og de øvrige under 2 O00 ton. Den afgaaede godstrafik var størst i Fredrikshald (ca. l5 O00 ton),Tisteda1en og Kornsjø (6—5 O00 ton), Moss (485O ton) samt Spydeberg, Mysen, Fredr-ikstad, Rakkestad og Sarpsborg (3 250—2 000 ton). M Blandt de forskjellige produkter, der afsendes paa jernbane fra stationer i Smaalenene, er trælast det vigtigste. Heraf blev der nemlig i 1883 fra Smaalensbanens la.ndstationer, d. e. fomemlig Mysen, Rakkestad, Spydeberg, Tomter og Slitu, tilsammen afsendt 11 948 ton, desuden fra bystationeme, hovedsagelig Fredrikshald, 3 771 ton samt fra stationer mellem Fredrikshald og rigsgrænsen, hovedsagelig Kornsjø, 7 83O ton. Næst trælast afsendes især kornvarer og mel (fra Moss: 2699 ton, fra de øvrige byer: 433, fra 1anddistrikterne: 2434, jfr. s. 92);“ fremdeles træmasse, 3 16l ton (fornem1ig fra Fredrikshald samt fra Sarpsborg og Moss), melk, Vnursten, levende kreaturer m. m. Af trælast modtog pr. jembane Fredrikshald: sydfra i 1883: 51377 tons og nordfra 1881—82: kun 96 ton; Fredrikstad i sidstnævnte driftsaar: noget over 25 O00 ton, deraf 12 188 fra Hoved— og Kongsvingerbanernes og -