Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/151

Smaalenenes amt. 133 § 26. Den økonomiske tilstand I almindelighed. Smaalenene hører overhovedet til de mere velstaaende amter. Blandt landdistrikternes befolkning forekommer vistnok sjelden større formuer, — sjeldnere end i de fleste øvrige østlandske amter; men til gjengjæld ere formuerne i det hele temmelig jævnt fordelte, og skjønt den jordbrugende befolknings levesæt overhovedet maa betegnes som tarvelig-t, er det dog ikke knapt, men bærer mangensteds et vist præg af soliditet og velstand. I det hele taget ere de sociale modsætninger mindre fremtrædende i de smaalenske landdistrikter end paa Østlandet i almindelighed. I byerne findes enkelte større formuer blandt de der- værende —handlende, navnlig i Fredriksl1ald samt tildels i Fredrikstad og Moss; men formuesforfatningen maa ogsaa her overhovedet betegnes som jævn. Hvad haandværkerne angaar., klages der navnlig i Fredriks- hald over, at flertallet af dem paa grund af stor konkurrence lever i temmelig trange kaar. I Fredrikshald og Fredrikstad samt de denne by omgivende landdistrikter ved Glommen er der en talrig a.rbeiderklasse, hvis livsvilkaar i høi grad ere afhængige af brugenes virksomhed. Ved de kommunale skatteligninger for 1884, hvilke — om end tildels usikre — dog synes at maatte ti1lægges en vis relativ betyd- ning„ ansattes den samlede formue i Smaalenenes landdistrikter til 81,42 mill. kr. og i dets byer til 30,81 mill., altsaa tilsammen 112,2s mil1. For hver indbygger af den beregnede befolkning i 1880 (83 OO0 i landdistrikterne og 31 00O i byerne) udgjorde formuen altsaa kr. 981 i landdistrikterne og kr. 994 i byerne, medens de tilsvarende tal for rigets landdistrikter og byer var 662 og 1 308. Da imidlertid byernes indvaanere særlig i Smaalenene besidde betydelige eiendomme, væsentlig fabrikanlæg og skove, der ere skattelagte i landdistrikterne, udtrykke de anførte tal ikke det rette forhold mellem formuen i de smaalenske landdistrikter og byer. Dette fremgaar bedre af den for 1883 under den ældre skattelov foretagne lig-ning, der viser for amtets landdistrikter og byer med undtagelse af Værker og brug med eget fattigvæsen en formue af henholdsvis kr. 850 og kr. 1100 pr. ind- bygger. Da gjennemsnitsformuen i rigets bygder og byer i 1883 var kr. 578 og 1260 pr. indbygger, viser det sig, at der i de smaa- lenske landdistrikter findes en forholdsvis betydelig formue, medens derimod amtets byer i denne henseende staa noget under gjennemsnits- forholdeti rigets byer. Bortseet fra Kristiania og Bergen, staa imidlertid de smaalenske byer i heromhandlede henseende omtrent ved siden af de øvrige, der i 1883 havde kr. 1 140 pr. indbygger. Den beskattede indtægt ansattes i 1884 til kr. 12 687 00O i Smaa- lenenes bygder og kr. 8 4]3 000 i dets byer, altsaa henholdsvis kr. 155 og kr. 271 pr. indbygger-i 188O, hvilket for landdistrikterne er 31 kr. mere, men for byerne 32 kr. mindre end gjennemsnitstallene for rigets bygder og byer. Antallet af skatteydere var 21 784 i landdistrikterne og 5 761 i byerne, henholdsvis 26,2 og 18,6 procent af folkemængden, hvilket saa- vel i land som i by viser et lidt høiere forhold end det gjennemsnit- lige, der er 24,9 og 17,6 pct.