Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/152

1 34 Smaa1enenes amt. Efter ligningsansættelserne for 1876 havde af de “i amtet bosatte personer: For-muer paa: Indtægter paa: kr. 20000 kr. 100000 kr. 500000 kr. 2000 kr. 4000 ell. derover ell. derover eH. derover eH. derover eH. derover i landdistrikteme 553 35 1 567 193 — byerne 198 53 14 692 290 Henved det halve antal af de personer, der i landdistrikterne besad formuer paa kr. 100 0O0 eller derover, vare bosatte i den umiddelbare nærhed af byerne Fredrikshald og Moss. I landdistrikterne staar for- ho1det noget over, i byerne noget under gjennemsnitsforholdet i rigets bygder og byer. Arbeidslønnen for almindelige dagarbeidere er noget lavere i Smaalenene end. ellers i Norge. Gjennemsnitslønnen for sommer og vinter i 1875 og 1880 var nemlig i de smaalenske landdistrikter kr. 1,s1 og i byerne kr. 1,—:o, hvilket er henholdsvis 26 og 21 øre mindre end den sædvanlige, hvortil grunden maaske ligger i den forholdsvis be- tydelige indvandring af svenske arbeidere. Sjouernes dagløn var i regelen kr. 2,so-2,so, sagbrugsarbeidernes i Fredrikstad og Fredr-ikshald kr. 2,so a 3,oo, i Moss og Sarpsborg kr. 2,so a 2,—1o; høvleriarbeiderne havde kr. 3,oo a 3,2o, arbeiderne ved de mekaniske værksteder og støberier kr. 2,so å 2,4o, teglværksarbeiderne kr. 2,ao. For de fleste fabrikarbeidere med undtagelse af sagbrugs— og høvleriarbeiderne var daglønnen noget lavere i de smaalenske byer end gjennemsnitlig i riget. — Aarslønnen for tjenestegutter var i 1875 og 1880 gj.sn. 189 kr. i Smaa1enenes landdistrikter og 200 kr. idets byer. For 1anddistrikterne er dette 22 kr. mere end den gjennemsnitlige aarsløn, hvorimod tor- holdet i byerne svarer til det sædvanlige For tjenestepiger er aars- lønnen saavel i amtets byer som i dets landdistrikter 7 O a 80 kr., d. e. som almindeligt i byerne, men i landdistrikterne lidt over gjennemsnits- forholdet i rigets bygder. Antallet af dem, der nød understøttelse af det offentlige fattig- væsen, har i Smaalenene været forholdsvis noget større end det gjen- nemsnitlige. I 1880 understøttedes i amtets landdistrikter 3 O83 hoved- personer og i byerne l 498, hvilket udgjør henholdsvis 3,—I og 4,s procent af folkemængdeu eller 0,s og 0,a procent over gjennemsnits- forholdet. Hovedaarsagen til det forholdsvis temmelig betydelige antal af fattige i Smaalenene ligger antagelig deri, at dets næringsforhold, navnlig tømmerflødningen og træ1astens forædling og udskibning, have fremkaldt en betydelig tilstrømning af dagarbeidere uden fast syssel- sættelse. Til de mere velstaaende bygder i Smaalenene hører, efter skatte1ignin- §eme at dømme Moss 1anddistrikt, Rygge, Vaa1er, Hobøl og p (yd e b erg, altsaa overhovedet den nordvestlige del af amtet; de fleste af isse her-reder ere forholdsvis gode skovbygder, medens Rygge er et frem- skredet jordbrugsdistrikt. Som velstaaende bygder maa fremdeles nævnes Onsø Berg samt Rødenes, hvor dog en betydelig del af skoven er paa udenbygdsboendes hænder. Til de fattigere hører Skjeberg, Varteig, Tune og Skiptvet, altsaa i det hele strøget omkring og i nord for Sarpsborg. Qgsaa i H val øern e er der liden formue og smaa indtægter, men forholdene ere her overhovedet jævne, og der er meget faa., der søge fattigunderstøtte1se.