Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/153

Smaa1enenes amt. 1 3 5 De herreder, der tælle det forholdsvis største antal f ormu er paa 20000 kr. eller derover, var i 1876: Hobøl, Vaaler, Rødenes, Moss land- distrikt, Spydeberg, Rygge, Berg og Rakkestad, hvor der for hvert 1 000 ind- byggere var fra 14—10 formuer af nævnte størrelse. Derimod fandtes der i Hvaløerne samt i Varteig ialt kun 2 saadanne formuer eller henholdsvis 0,e og 1,4 pr. 1 0O0 indb., og det lave forhold af mellem 1 og 2 pr. l 000 fandt ligeledes sted i Tune, Skiptvet og Askim, medens forholdet dreiede sig om 5—6 pr. 1 000 i Trøgstad, Skjeberg, Glemminge og 0nsø, som derefter talte det forholdsvis mindste antal ’ Foruden i Hvaløemes herred findes det mindste antal fattige i Bø de- nes, Trøgstad, Eidsberg og Askim, d. e den nordøstlige del af am- tet, fremdeles i 0n s ø og Berg. Derimod er der forholdsvis mange fattige Rakkestad, Varteig, Skjeberg og Skiptvet. Af byeme har Fredrikshald og Moss i forhold til fo1kemængden en betydeligt større formue end Fredrikstad, der, som det ofte er til- fældet med stærkt voksende byer, har forholdsvis mindre opsamlet kapital, men en betydelig næring. Ogsaa i Moss er nær-ingen betydelig, men i Sarpsborg, hvis indbyggere for den største del bestaa af arbeidere, mindre haandværkere og detai1handlere, er saavel formue som indtægt 1iden. Af skatteydere med en formue af kr. 20 000 eller derover havde i 1876 Fredrikshald: 87, Fredrikstad: 64, Moss: 54 og Sa.rpsborg: 20. Kr. 1000O0 eller derover havde i Fredrikshald 28, i Fredrikstad 14, i Moss 10 og i Sarpsborg 1. Over kr. 500000 havde 7 i FredrikShald, 5 i Moss og 2 i Fredrikstad — En Indtægt af kr. 4000 eller derover havde i Fredrikstad 109, i Fredrikshald 86, i Moss 63 og i Sarpsborg 32. Antallet af fattige er forholdsvis betydeligt i Moss og Sarpsborg, me- dens Fredrikshald og Fredrikstad i denne henseende staa noget gunstigere end de norske byer overhovedet. Tidligere var der forholdsvis flere fatttige i Fredr-iksha1d, men forholdet har bedret sig. C § 27— Den kommunaIe husholdning- Til kommuna1e formaal anvendtes i Smaalenenes land distrikter i aarene 1878—8O gj.sn. kr. 619 263 foruden naturalveiarbeidet, hvis aarlige værdi i 1880 er beregnet til kr. 237000 (kr. 153 pr. km.). Uberegnet sidstnævnte udgjorde udgifterne kr. 7,s pr. indbygger, hvilket er noget mere end den gjennemsnitlige udgift i rigets landdistrikter (kr. 7,s pr. indb., jfr. Statistisk Aarbog 1884, s. 103). Til fattigvæsenet medgik kr. 254 342, til Skolevæsenet kr. 159 832, til fattige sindssyge kr. —51 029, til kirkelige anliggender kr. 38 448, til veivæsenet kr. 34 441, til renter af laan kr. 32 137, til medicinal- væsenet kr. 19 546, til landbrugsvæsenet kr. 14 189. Udgifterne til landbrugsvæsenet, d. e. væsentlig bidrag til landbrugsskolen, ere bety- deligt større end almindeligt. —Forholdsvis store ere ogsaa udgifterne til renter af laan samt til fattigvæsenet, hvorimod der til veivæsenet anvendtes mindre end i rigets landdistrikter overhovedet. Af de kommunale udgifter faldt kr. 158 879 eller 25 procent paa amtskasserne og kr. 467 426 paa de mindre kommunale kasser. Amte- kommunens udgifter vare især følgende: bidrag til det almindelige skole- væsen samt til amts— og aftenskoler: kr. 42 633, sindssyges forpleining kr. 38 O03, veivæsenet: kr. 27 588, medicinalvæsenet: kr. 15 304 samt landbrugsskolen: kr. 13 189. C 1—