Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/158

1 4 O Smaalenenes amt. Den første gang, disse egne kom til at spille nogen fremtræ- dende rolle i vort lands historie, er paa kong Olaf den helliges regje- ringstid. Grænsest1—idighederne med den svenske konge foranledigede anlægget af byen Borg eller Sarpsborg i aaret 1016, hvor han byggede en kongsborg samt en kirke. Denne by nævnes siden oftere som kongens stadige opholdssted og vintersæde. I aaret 1019 holdt han her bryllup med den svenske kongedatter Astrid. Omtrent samtidig med Sarpsborgs anlæg er ogsaa grundlæggelsen af Borgarthings— eller Vikens lagdømme, som nu udskiltes fra det saa- kaldte Eidsivathing, og indbefattede Grønafylke, Vestfold, Vingulmark og Ranrike. Der hengik dog lang tid, før Borgarthinget opnaaede samme rang som de tre øvrige norske lagthing; først ved Magnus Lagabøters lovgivning synes det fuldstændig at være bleven udskilt fra Eidsivathinget. Ved sysselinddelingens oprettelse fik denne egn efter thingstedet og byen navnet Borgesyssel (Borgarsýsla); dog henhørte Enningdalen under Ranrikissýsla og Mossedalen (det nuværende Hobøl prgld.) var lagt til Oslóarsýsla. Det indbefattede 16 skibreder. Ved reformationstiden bestod det nuværende Smaalenenes amt af en række smaa forlening-ei-, hver bestaaende af et eller flere skibreder. Stundom kunde enkelte befalingsmænd ogsaa forene flere len under sin myndighed. ’ I tiden nærmest efter suve1—ænitetens indførelse benævntes amtet dels »Fredrikstads og Smaalenenes amt», dels »Fredrikstads amt« og dels »Smaalenenes amt«. Den sidste benævnelse, der opstod tidlig af fællesbenævnelsen: »De smaa lene under Akershus«, blev i den sidste fjerdedel af det 17de aarhundrede den almindeligst benyttede. I aaret 1602 nævnes de forleninger, som udgjorde nuværende Smaale- nenes amt, saaledes: Tune skibrede (henhørte da under lensherren af Brats- berg), Væmø-Kloster, Onsøen, Skjeberg eller Ingedal, Rakkestad, Frølands skibrede og Eidsberg sogn, Idde og Marker skibreder, samt Spydeberg Sogn og Vembe skibrede. I aaret 1657 bestod amtsdistriktet af følgende len eller fogder-ier I): 1) Idde o g Mark er s len, indbefattende: Id, Enningdal, Berg, Rokke, Aremark, Rødenes og Rømskogen; — 2) Tune, Veme. Aabygge og Hvaløernes len, indbefattende: Spydeberg, Skiptvet. Tune, Varteig, Borge og Hva1øerne; 3) Mo1å al e f o gderi, indbefattende den største del af Raade og hele Svin; 4) del af Mariekirkens proVstis len, bestaaende af Rakkestad, Hobøl, samt desuden udenfor amtet: Vestre Bærum og Helgøen. ɔ Onsø len bestaaende af Onsø og en del af Raade, P Værne klosters len, indbefattende: Rygge, Vaaler, Skjeberg og In edal; 7) H§ggen og Frølands fogderi, bestaaende af Trøgstad, Askim og Eidsberg. Ved fredss1utningerne til Roeskilde 1658 og Kjøbenhavn l660 afstodes Bohuslen til SVerige. Enningdalens Sogn der i geistlig henseende var annex til NaverStad i Bohuslen, men i verdslig henseende allerede i nogen tid havde hørt til Id, blev overensstemmende med de dansk-norske kommis- sariers forlangende u:ndtaget fra afstaaelsen. 5N 6Î I) Ifølge Dr. Yngvar Nielsen: Kvægholdet i Norge l657. (Sep.—Aftr. af Norsk Hist- Tidsskr. III.)