Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/160

V 1 4 2 A Smaa1enenes amt. mængde mere end fordobledes, jfr. s. 47 og 52. Af byerne viser især Fredrikshald en betydelig tilvækst, af landdistrikterne tiltog Rakkestads fogderi, altsaa de indre bygder, noget mere end de ydre. Folkemængdens ti1vækst var for øvrigt i de foregaaende aarhundreder overhovedet forholdsvis ringe i sammenligning med den nyere tid. For- uden de almindelige stadigt virkende aarsager bidrog især krigstilstand, dyr-tid og farsotter til at hemme tilvæksten og i mange tilfælde til at sætte folketallet tilbage. I slutningen af det 12te og begyndelsen af det 13de aarhundrede (1185—1237) blev Smaalenene haardt hjemsøgt af borgerkrigene. I det 14de aarhundrede herjede den sorte død, om hvis optræden i dette amt der dog ikke haves nærmere efterretninger-. I det 16de aarhundrede anrettede syvaarskrigen (1563—70) store ødelæggelser. I denne krig, hvor, som ovenfor nævnt, byen Sarpsborg aldeles ødelagdes, blev ifølge Top. J ourn. 8de bind, s. 32, bl. a. Id præste- gjeld saa haardt medtaget, at neppe et aarhundrede kunde gjøre skaden igjen ubemærket. Vinteren 1599—1600 var en af de strengeste, historien ved at ’berette om. Den efterfulgtes af tre store uaar, som endnu paa for- skjellige steder i landet lever i traditioner. Hertil kom ogsaa en far- sot, som herjede hele Norge i en udstrækning, som vakte sagnene om den sorte død tillive. 1658—— 60 og 1716—l8 led Smaalenene meget ved fiendtlige indfald. 1740 anrettede Glommens oversvømmelser stor skade i amtet og i aarene 1741—43 slog saavel sæden som høavlingen feil, og sygdom herjede baade blandt befolkningen og kvæget. l772 indtraf paany oversvømmelser i amtet, høsten slog fuldstændig feil, saa at der paafu1gte hungersnød og sygdomme. ]808 og 1809 vare krigs- aar-, og idisse aar herskede overalt i amtet, men især i Idde og Marker, en overordentlig mortalitet, foraarsaget ved en epidemisk blodgang, samt tildels ved mangel og hungersnød, saa at i nævnte to aar Idde og Markers fogderi tabte omtrent Ve af sin folkemængde. Den i aarene 1833 og 1834 optrædende koleraepidemi fremkaldte i det hele ikke nogen synderlig forøget dødelighed, undtagen tildels i Fredrikshald, hvor der i 1834 døde 182 personer af denne sygdom. Nogen betydelig indvandring eller udvandring har i ældre tider idet hele neppe fundet sted. Dog kan mærkes, at de rige silde- fiskerier, som forefaldt ved kysterne af Bohuslen og den sydlige del af Smaalenene, foranledigede adskillig indflytning til disse egne, hvilket, forsaavidt Smaalenene angaar, navnlig gjælder Hvaløerne. Dernæst foregik der efter Bohuslens afstaae1se en betydelig indflytning fra den aftraadte provins. Endelig er at mærke,“ at der i det 18de aarhun- drede og rimeligvis ogsaa tidligere stadigt indvandrede mange Svensker fra grænsedistrikterne, hovedsagelig jordbrugsarbeidere1). Omvendt nævnes, at— der efter den store nordiske krig, altsaa fra 1720 af,— foregik nogen udvandring fra Smaalenene til Hamburg, Holland, England og Rusland. Z Se f. ex. Top. Journ. 18, s. 48, samt Wilse: Spydebergs beskrivelse, s. 327.