Smaalenenes amt. “ 145 avlen, ialfald hvad uldproduktionen augaar, gjorde betydelige fremskridt i det 18de aarhnndrede, tildels ved indførelse af fremmede racer, jfr. s. 9O. Saaledes oplyses det i Bassø’s beskrivelse over Rakkestad, at almuen før itiden brugte mere fremmed, grovt klæde, »stemet og kjærsc, men siden faareavlens forbedring begyndte man hovedsagelig at bruge hjemmevirket vadmel og værken. Antallet af gjeder var i 1665 temmelig stort ogsaa i Smaalenene, hvor det imidlertid er afta.get hurtigere end i de øvrige dele af “landet. Sammenligningen mellem antallet af svin i 1665 og 1835 er usikker, da antallet i høi grad beror paa, hvorvidt i l665 som i 1835 kun er bleven talt de vinterfødte svin. — I slutningen af det forrige aarhundrede var sæter-brug-, der nu er ganske forsvundet fra Smaalenene, endnu temmelig almindeligt i nogle af de indre distrikter, som Rødenes og Rakkestad. I Skiptvet fandtes derimod intet, lige- som hellerikke sæterbrug nævnes for SpydebergI). Den vigtigste næringsvei i denne del af landet, næst jordbruget„ var fra det 15de aarhundrede af skovdrift og trælasthandel, der dog først efter reformationen tog sit rette opsving. Allerede i aaret 1540 sees vandsage, ɔsagmøller«, at have været i almindelig brug over hele det søndenfjeldske Norge Den første gang, de omtales her i amtet, er, saavidt vides, i Chr-istopher Hardingmands forleningsbrev af 8de september 1562. Den meste trælast gik herfra til Hollænderne, der afhentede den i egne skibe paa ladepladsene. Ved denne tid fandtes der i amtet ikke mindre end fem toldsteder, nemlig Svinesund, Spon- viken, Krogstad, Ellinkilen og Skjebergkilen. Senere opkom Fredrik- stad og Moss samt Ha1den med Knivsøeu. Som et vidnesbyrd om den betydelige indflydelse, som den hollaudske træ1asthandel udøvede, kan anføres, at det hollaudske maal var i fuld brug mellem bønderne i Id endnu henimod slutningen af det 18de aarhundrede Allerede før aar 1661 sees Smaalenene at være temmelig udhugget for skov, og lade- stedernes og toldstedernes antal blev som følge deraf i den nærmeste fremtid formindsket og de her boende handlende paa1agte at flytte ind til de større byer i amtet. Ogsaa fiskerierne have til forskjellige tider ydet betydelig af- kastning, navnlig sildefiskerierne. AHerede ved aar 102O hører man tale om sildefiske i V ik en, hvilket vistnok fornemlig fandt sted ved de nuværende Bohuslens kyster, men ogsaa for en del berørte Hvaløerne og maaske ogsaa andre dele af Smaalenene. 0mkring 250 aar efter haves paany beretning om si1defisket i Viken, der endog var af den betyd- ning, at fremmede fiskere, især Bremere og Englændere, søgte herhen, dels for at fiske, dels for at kjøbe sild. Denne gang skal fiskeriet have holdt ved i 80 aar. Af et pavebrev af 15de juli 1453, hvori erkebiskopen i Lund befa1es at beskytte Oslo stifts geistlige mod læg- folkets negtelse af at svare sildetiende, sees fiskerierne paany at være optagne; men nærmere efterretninger haves ikke. I kong Kristian HI’s regjeringstid eller omkring 1556 begyndte den rigeste fiskeperiode, som Bohuslens og Smaa1enenes kyster have kjendt, og mange bosatte Sig her saavel paa kysten som paa øerne, navnlig Hvaløerne Ved Mar-
—:—xýxỲ—
c B Z) Top. Jonrn. 18, s. 51. Norges land og folk. I. I0
