Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/166

1 4 8 Smaalenenes amt. kilen og ligesom det forrige gjaldt Halden. Efter et forgjæves angreb paa de norske fæstningsværker maatte Svenskerne atter trække sig tilbage. Det mest ødelæggende indfald under denne krig var det, som lededes af feltmarskalk Lars Kagg og foregik i januar 166O fra Hells ved Iddefjorden over isen til Østerkilen, derfra til Femsjøen i Asak- bygden. Fra 13 januar til 22 februar blev Halden nu beleiret, men den norske besætning udviste en beundringsværdig tapperhed under de næsten daglige anfald, som de Svenske rettede mod byen, og Kagg blev nødt til at tiltræde sit tilbagetog, som han betegnede med brændte gaarde. Under dette indfald kom det 4 februar til en større træf ning ved Borge kirke mellem de Norske og de Svenske. Efter fredsslutningen og navnlig i aarene 1663—66 anvendtes for- holdsvis betydelige midler til Fredrikstens og Fredr-ikstads fæstninger, af hvilke grundstenen til førstnævnte blev lagt 1661, i hvilket aar ogsaa Fredrikstads fæstningsværker paabegyndtes. Gyldenløvefeiden afstedkom ingen ødelæggelser i Smaalenene ved fiendt- ligt anfaldå7 derimod foregik herigj ennem tvende indfald i Bohuslen i aarene 1676 og 16 8. Under den lange krig mellem kongerne Fredrik IV og Karl XH blev Smaalenene ikke foruroliget af noget fiendtligt indfald førend i 1716. I marts maaned dette aar rykkede de Svenske i to kolonner ind i Smaalenene; den ene over Aremark under anførsel af general Karl Gustav Mörner, der ved Hølen forenede sig med hovedkorpset under kongen, der var falden ind over Setskogen og Høland i Akershus, me-— dens den anden under general1øitnant Kristian Ludvig Ascheberg trængte ind over Enningdalen og tog stilling ved Skjeberg kirke, for derfra at bevogte fæstningerne Fredriksten og Fredrikstad. Hovedstyrken trak sig opover mod Kristiania. Af træfninger forefaldt her to i byen Moss, den første 26 marts, da et svensk korps blev slaaet og 30O fiender toges tilfange, og den sidste 23 april, da 1000 Svensker under oberst Melchior Falkenberg bleve slagne af brigader Vincents Budde og oberst Henrik Jørgen Huitfeldt. Under tilbagetoget fra Kristiania anlagde kong Karl Sundsborg skandse for at have herredømme over Svinesund, erobrede og jævnede med jorden Sponvikskandsen samt foretog endelig 4 juli et angreb paa Fredrikshald og Fredriksten; dette blev afslaaet og Haldens borgere lod sin —by gaa op i luer. Den 8de juli ødelagde Tordenskjold den svenske transportflaade i Dynekilen, hvorpaa Karl XII allerede den næste dag tiltraadte sin retræte fra Norge. I november maaned 1718 foretog kong Karl et nyt indfald i Norge, hvor han indesluttede byen Fredrikshald. Den 6te december begyndtes bombardement paa fæstningen, den 8de næstefter stormedes fortet Gyldenløve og allerede vare forberedelserne til angreb paa hovedfæstningen trufne, da kongen natten til den 12te december i løbegravene rammedes af en kugle. fra fæstningen, der gjorde ende paa hans liv. Det følgende aar foretoges der fra norsk side med en betydelig styrke et indfald i Bohuslen. I 1743 samledes et halvt Snes tusinde mand paa Skjebergheien i Smaa- lenene til et paatænkt, men ikke iværksat indfald i Sverige (»Tyttebærkrigen«). I juni maaned 1758 indskibedes paa Moss en stor del af de norske tropper paa en dansk-norsk eskadre for at afgaa til Holsten, hvis grænser skulde bevogtes mod et paatænkt russisk angreb. Efter endt kampem„ent kom de tilbage til Moss i 1762. W