Smaalenenes amt. 1 å 9 “ Fredriksten Efter Svenskernes første angreb paa Halden i aaret 1658 blev i dette og det følgende aar paa de bratte fjeldhøider i ø. for byen anlagt en skandse, CretZensten, hvor klokketaarnet nu er. Denne skandse blev 1661 og følgende aar (jfr.s.148) ombygget til den nuværende fæstning, bestemt til forsvar for byen og til grænsefæstning mod Sverige. Den er uregelmæssig anlagt paa de omtalte fje1dhøider og bestaar af en indre de1, Øvrefæstningen med udenværkerne Borger- skandsen, Donjonen (Dunsen) og Ravelinen, samt de detacherede forter G“yldenlø ve, 0verberget og Stortaarnet. Øvrefæstningen er trang og terrænet brat. Fra det høieste punkt, Klokketaarnet (120 m.), har man en prægtig udsigt over by og omegn. Adgangen er fra v. og n. brat og dækkes mod s. af en myr, Risummyren, som nu tildels er udtappet. Efter foreningen med Sverige har Fredriksten tabt størstede1en af sin betydning som fæstning og holdes nu kun forsaavidt vedlige, at den ikke forfalder; imidlertid er den endnu hovedstation for armeens 1ste Akershusiske brigade, hvis ohef i regelen er fæstningens kommandant. Fæstningen er berømt af sit kjække forsvar under flere beleiringer og af kong KarlXH’s død den 11te december 1718. Paa det sted, hvor han faldt (mellem fæstningen og Gylden1øve), staar nu et monument af støbejern reist af den svenske arme, efterat flere tidligere mindestøtter i tidens løb vare forfaldne og nedtagne. Historisk oversigt Allerede meget tidlig synes der at have været et lidet strandsted ved Tisteda1selvens udløb. Da trælastudskibningen begyndte, var dette sted ved sin e1vemunding og sine fossefald selv- skrevet til at blive en udførse1splads. Paa den maade opstod paa syd- siden af . elven »Halden«, oprindelig som ladested under Fredrikstad; strækningen fra den gaard, som i 1859 tilhørte konsul Th. Stang, til Knardalsbækken skal have været den først bebyggede. Alleredei 1629 var befolkningen saavidt stor, at den efter ansøgning fik lov at bygge et kapel, der skulde betjenes af sognepræsten til Id.1) Et vidnesbyrd om tiltagende opkomst er det endvidere, at i 1646 »supplicerede menige indbyggere paa Halden om borgerlige privilegier,W efterdi det er et sted for passens skyld af temmelig importance.« Sagens udfald kjendes ikke., men i det følgende aar deltog Haldens «Borgerskab« iudrustningen af »defensionsskibe« og fik saaledes ogsaa de hermed forbundne fordele 9). At Bohuslen i 1658 blev afstaaet til Sverige, var afgjørende for Haldens fremtid. Stedet, som nu i ganske anden grad end før var blevet en grænseby, angrebes straks efter af Svensken (1658, 1659, 1660) og forsvarede sig, skjønt endnu ubefæstet, med stor tapperhed og held. Dette gav ei alene anledning til anlægget af fæstningen, der i krigs- historien kom til at afløse Bohus, men bevirkede kort efter, at Halden, som nu fik navnet »Fredrikshald«, erholdt kjøbstadsprivilegier 10 april 1665 og senere gjentagne gange opnaaede andre begunstigelser. Sta- dens omfang, oprindelig indskrænket til sydsiden af elven, kom nu snart ogsaa til at udvides gjennem bebygge1ser paa den Bergs præstegjeld til-
Ỳ:—
’) Norske Rigsregistrant-er VI. s. 189. La-destedet benævnes. her »Østenos og Hald0n1, Øs t en O s er vistnok en feil for østre O s (det sees ne1nhg af et brev fra 1344 1 Dg)1 Norv. IV, s.228, at der har været to gaarde 0s ved Tistedalselvens udløb, et ø stre s h d tilId et t O h ndetilBe ). øren e,og„ ves re s. øre rs 9) Norske Rigsregistr. VIII, S. 435; 529.
