Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/200

1 68 Smaalenenes amt. Skibsfarten er, paa grund af den voluminøse hovedartikel, træ- lasten, meget betydelig. I udenrigsk fart ankom i 1883 l 259 fartøier, dr. l60 229 r.—t., og afgik 2 716 fa1P1øier, dr. 2o3 see r.—t., heraf damp- fartøier henholdsvis 68, dr. 18 796 r.—t., og 115, dr. 38 982 r.—t. I disse tal er ikke iberegnet dampfarteier, der have anløbet Fredrikstad i rute mellem Kristiania eller andre norske byer og udlandet, nemlig for indgaaende 1, dr. l38 r.—t., og for udgaaende 23, dr. 11 544 r.—t. Fra indenrigske steder ankom i 1882 3 425 fartøier, dr. 151 O00 r.—t. I aarene 1881—83 ankom fra udlandet gj.sn. 1 115 fartøier, dr. 153 781 r.—t., deraf kun 123, dr. ]2 383 r.—t., med ladning (stenku1, komvarer, Salt og stykgods). Der afgik til udlandet 2 378 fartøier, dr. 189 802 r.—t., næsten alle med ladning (trælast, samt tildels mur-sten og huggen sten). I 1883 ankom med ladning fra Sverige 86 fartøier, dr. 4 732 r.—t.Z) fra sccxb1—í1ax1x1îc11 ss, (11. a om r.—t., Og fra andre lande v, ex. 1 osv 1—.—1;.; î ballast fra Sverige 646, fra Danmark og Island 67, fra Storbritannien 129, fra Tysk- land 54, fra Holland og Belgien 138, samt fra Frankrige og Spanien 94 skibe. Med ladning afgik til Sverige 2074, dr. 24 O91 r.—t., til Danmark og Island 33, dr. 1 836 r.—t., til Storbritannien 266, dr. 82 014 r.—t., til Tyskland 80, dr. 12 352 r.—t., cí1 Holland 105, dr. 23 732 r.—t., u1 Belgien 14, dr. s Öo9 r.—t., til Frankrige 82, dr. 26 097 r.—t., til andre europæiske lande ’9, dr. 2 948 r.—t., samt til Sydafrika ’ og Australien 29, dr. 20 127 r.—t. Af de 24 i bal1ast af- gaaede fartøier gik 22 til Sverige. Af norske fartøier afgik i 1883 486, dr. 145 27O r.—t., af udenlandske 2 230, dr. 58 O89 r.—t.; de fleste af disse vare svenske dæksbaade og andre mindre svenske fartøier, ialt 2 087, dr. 32 926 r.—t. Af resten var 35 britiske, dr. 8613 r.—t., 47 tyske, dr. 7 294 r.—t., 4l hollandske, dr. 6451 r.—t., 13 franske- dr. 1 887 r.—t. og 7 danske, dr. 918 r.—t. Fredrikstad staar ikke i regelmæssig dampskibsforbindelse med udlan- det, men anløbes leilighedsvis af forskjellige rutegaaende dampskibe, der her indtage trælast. Med Fredrikshald, Sarpsborg, Moss og Kristiania under- holdes regelmæssig dampskibsfart. De fømævnte smaadampere befordre passagerer opover Glommen til Sarpsborg, udover til Hvaløerne og Hankø bad samt ellers rundt om byen paa alle kanter og benyttes tillige til bug- sering, fragtfart, m. m. Trafiken paa byens havn faar herved et eget liv. For øvrigt henvises angaaende dampskibsfarten paa Fredr-ikstad til de s. 120— 121 meddelte oplysninger. . Fredrikstad sparebank, oprettet 1835, havde ved udgangen af 1883 en formue af kr. 205 863 og en af 3 101 indskydere indsat ka- pital af kr. 1 461 980. Den i 1875 oprette-de spareskillingsbank eiede kr. 43 234 og havde fra 2 70l indskydere en kapital af kr. 7lO 305. Af assuranceindretninger har Fredr-ikstad alene en »femdalers pensionsindretning«, der i 1880 havde en kapital af kr. 13 670 og 108 indskydere. Den økonomiske tilstand er omhand1et i § 26. Der findes i Fredr-ikstad flere betydelige formuer ved siden af en talrig arbeider- befo1kning, hvilket forhold især er udpræget for Vestsiden, medens den gamle by, Østsiden, tager forholdsvis liden del i stedets rørelse. Fat- tigvæsenet understøttede i 1881 491 hovedpersoner og 791 bipersoner, tilsammen 1 282, hvoraf 68 forpleiedes paa sygehus. Af milde Stiftelser findes et hospital paa Østsiden. Det nævnes allerede 1617 og underholder nu 22 lemmer, som nyde bolig og understøt- telse, samt 28 lemmer udenfor bygningen, ialt 5O. Hospitalet brændtei 1858 og er gjenopført som murgaard; iberegnet denne har det nu en for- mue af omtrent kr. 160 000, hvorhos legatkapitaler til beløb kr. 21 281 (1876) Z) Heraf 41 dampskibe, dr. 4292 r.—t., der ankom fra Karlstad via Trollhättan og Götebo1—s-