Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/202

I 70 Smaalenenes amt. Derimod kom den i det syttende aarhundrede til at faa en betydning, der ved anlægget ikke var paatænkt, nemlig i militær henseende, og det paa en hos os enestaaende maade, idet der ikke, som andensteds, blev anlagt en fæstning i dens nærhed, men staden selv blev befæstet. I Hannibalsfeidens tid (1643—45) blev nemlig byen omgiven med forskandsninger, og der indførtes nu murtvang, hvilken formentlig især er bleven g-jennemført, dog aldrig fuldstændigtI) efter den nye ilde- brand, der i 1655 bortrev en stor del af byen. Regjeringens interesse for Fredrikstad vokste, efterat byen var bleven fæstning, og for at forøge den tynde befolkning greb man til ganske usædvanlige og i Norge ellers ikke anvendte midler, idet man i 1682 tilstod tilhængere af fremmede religionssamfund (med undtagelse af Jøder og et par sær- egne kristne sekter), som her vilde nedsætte sig, troesfrihed, skjønt dog ikke ret til offentlig gudstjeneste. Ligeledes fik fallenter her et fristed (jus asyli), hvilket forhold vedblev at bestaa, lige indtil det op- hævedes ved grundloven. Dette eiendommelige privilegium forsøgtes stundom endog tøiet saavidt, at skyldnere alene ved at erhverve borger- skab til Fredrikstad skulde være fri for heftelse; men dette fremkaldte et reskript om, at vedkommende selvfølgelig skulde have stadigt ophold i byen. Allerede samtidig med anlægget fik Fredrikstad egen kirke, til hvilken, trods afstanden, Varteig Sogn var knyttet som annex af den grund, at denne kirke før havde været annekteret til Sarpsborg. Denne unaturlige ordning ophørte allerede 1598, da Varteig for-enedes med Tune, hvorfra igjen Glemminge afgaves til Fredrikstad I den sidste tid er det store sognekald formedelst folkemængdens stærke til- tagen delt i to bykald og derhos Glemminge som eget landkald. Ogsaa den gamle latinskole i Fredrikstad tør, naar erindres den da gjældende kirkelige lovgivning, antages omtrent jævngammel med byen selv. Af dens ældre disciple kan mærkes den i sin tid ’bekjendte theologiske professor i Kjøbenhavn, Dr. Peder Holm († 1777), der betænkte sin hjemstad med et mindre legat. Skolen inddroges, ligesom Fredriks- halds og flere andre, 1740 og en »dansk« skole kom i stedet. Fra denne igjen nedstammer den nuværende høiere skole, der er fuldstændig ordnet som statens høiere almensko1er og saaledes direkte forbereder til universitetet. Ogsaa hospitalet er en gammel stiftelse, der har modtaget adskillige legater. Senere er kong Karl Johans store goddæ- dighed ogsaa i rigt mon kommen denne by tilgode. Det manglede efter datidens forhold ikke paa interesse fra regje- riugens side for Frederikstads fæstning, der navnlig i aarene 1664—66 blev stærkt forbedret og udvidet. Allerede tidligere var den lille ø Isegran, hvor allerede jarl Alf Erlingssøn til Thornberg synes at have anlagt en liden borg 2), inddraget i befæstningen. Under Kristian V anlag- des endvidere Kongssten (samt en skandse paa Akerøen), og i Kristian VI’s tid paatænktes storartede udvidelser, der dog ikke kom til udfø- relse. Imidlertid var 1704 anlagt forteressen Oicignon paa sydspidsen af Rolsøen og senere tilkom fortet Huth paa nordvestsiden af Kragerøen. I) Jfr. Forordn. 7de Oktober 1746. “ 9) P. A. Munoh, Det norske Folks Hist. II. 2, s. 131, 136. Til Alfs historie er siden frem kommen nogle dengang ukjendte oplysninger-, se Danske Samlinger V, s. 375.