Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/208

1 V 2 Smaalenenes amt. byens havnested, som ligger 2 km, fra den egentlige by. Langs Glommen har man desuden et par mindre husklynger, Hel geby og Boderne. Fra Sandesund strækker sig mod v. en temmelig stærkt bebygget forstad paa gaarden Alvums grund (Tune h.). Den ved lov af 1883 under byen hen- lagte sti-ækning langs elven er ubebygget. Sarpsborgs beliggenhed er aaben og træbar, uden synderlig skjønhed. Den største del af kjøbstadens terri- torium er endnu ubebygget. Som nyt anlæg har byen retliniede gader med retvinklede overskj æringer. Sarpsborg er en saagodtsom udelukkende af træhuse, for den større del med en etage, bestaaende by, hvor kun enkelte offentlige bygninger ere af sten. Af disse er kirke n, en anseelig og smuk langkirke af sten, bygget efter ildebranden i 1857, da en nogle aar tidligere bygget, kirke brændte. Andre stenbygninger er den kommunale middelskole, den gamle, nu nedlagte borgerskole, toldboden og sparebankens bygning samt jern- banestationen. Raadhuset, sygehus.et, methodistemes bedehus o. s. v. ere træbygninger. Af offentlige pladse er kun at mærke torvet med den derved liggende Stald for det maanedlige kreatm-marked. Af kommunale anlæg er et vandværk paatænkt fra Landeaasen, straks nordenfor byen. S Stadens hav n er Glommen fra Sarpfossen til Torpebækken, jfr. s. 6, (i grænsen mellem T1me og Glemminge herreder). Om Sarpbroen, der for øvrigt ligger udenfor byens grund, se s. 124. Byens hjemmehørende folkemængde var i 1875 3 327, den til- stedeværende 3 272. Folkemængden“ er siden neppe synderlig forøget Med tillæg af forstæder paa landets grund i Tune (Borregaard og Al- vum) har byen omtr. 4 500 indb. og med tillæg af de forstadmæssig bebyg- gede strøg paa Glommens østre bred i Skjeberg og Borge (Hafslund m. m.) omtr. 5 700 indb., jfr. s. 48—44. Antallet af beboede huse var (i den egent- lige by) 310, hvoraf 285 vaaningshuse. Brandtaxten udgjorde i 1880 kr. 2 377 000 og i 1884 kr. 2 257 580. I 1843 fik staden egen byfoged, og“senere har den faaet politi- mester. Foruden byfogden som magistrat bestaar kommunebestyrelsen af 4 formænd og 12 repræsentanter. I november 1884 fandtes 156 Stemmeberettigede borgere, og staden sender en repræsentant til Stor- thinget. I kirkelig henseende danner staden siden 1859 et præstegjeld, medens den tidligere hørte under Tune. Hvad skolevæsenet angaar, hen- vises til s. 59. “ Af fagskoler findes ingen. Af foreninger nævnes en haandværkerfore- ning, en afdeling af sømandsmissionen, to good-temp1artoreninger, en musik- forening, en læseklub. Et brændevinssamlag oprettedes 1882. Stedet har sygehus og apothek. Der udkommer en avis 2 gange ugentlig. Næringsvirksomheden har ikke kunnet hæve sig til nogen større betydning. Da — byen blev anlagt, havde man den tanke, at den skulde blive en fabrikby, men uheldigvis kom ingen af de allerede dengang tilværende anlæg indenfor byens grænser, og senere trak det opblomst1—ende Fredrikstad Virksomheden saavel i denne som i andre retninger til sig. Af fabriker fandtes i 1883 kun en, nemlig en dampsag med høvleri (60 arb.), inden byens grænsen Lige ved byen ligger imidlertid de til Borregaard hørende brug (sagbrug, møHe og mekanisk værksted), samt ligeoverfor paa den anden side af Sarp- fossen Hafslu1id brugene (sagbrug, mølle, trmassefabrik m. m.). Ned- over elven har man dampsagene paa M oum og Torp iBorge og flere teglværker i Tune, hvilke alle have sin udskibning over Sarpsborg. Handelen er for den egentlige stads vedkommende mest smaa- handel, hvorved Varerne for en stor del tages fra eller over Kristiania.