Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/214

Denne siden er ikke korrekturlest

I76 Smaalenenes amt. Moss har en smuk beliggenhed med venlige omgivelser; især tager byen sig godt ud, naar man kommer nordenfra og ser byen med Messe- skoven paa den ene side og Jeløens lave, men smukke skovklædte høi- der paa den anden. Byterritoriet er langs Mossesundet og paa Værle- sanden fladt, men hæver sig mod ø. op til Nedre Vansjø, hvilket —parti ogsaa kaldes Berget. Den herfra i sydlig retning løbende gade, Klostergaden, ligger paa det store Smaalensra, paa hvilket ogsaa hovedlandeveien fortsættes gjennem Rygge eg Raade herreder. og kal- des ogsaa i daglig tale Raet. For øvrigt ligger den hele bebyggelse ikke mange meter over havet. Stadens territorium gjennemstrømmes i sin nordlige del af Mosseelven, der efter udIøbet af Nedre Vansjø i sit korte løb ned til Mossesundet danner flere fessefald. Bebyggelsen er hovedsagelig samlet i det søndenfor Mosseelven liggende strøg, der ogsaa indeholder de fornemste butiker samt adskillige efter de store ildebrande i 1858 og 1881 opførte stenhuse. For øvrigt er bebyggelsen for det meste af træ og temmelig spredt eg uregelmæssig. Af de øvrige bydele bør mærkes de tidligere forstæder, J ern v ær k e t hinsides Messe- elven, Raet, Værl esand en (eller Messesanden) paa begge sider af kanalen, samt Fis ket i s.v. ved Værlebugten, af hvilke Raet og Værle- sanden i 1840 og de øvrige i 1876 bleve henlagte under kjøbstadens juris- diktion. Vær1esanden bestaar næsten udelukkende af smaahuse.’ og paa det tidligere Jernværks grund.; der for en stor del optages af lastetomter, er heller ingen regelmæssig bebygge1se. “ Samtlige gader havdei 1880 en længde af 11 963 m., hvoraf 3 100 m. brelagte. Til mange af byens gaarde hører haver, hvorhos der mellem gaderne findes større ubebyggede løkker, saaledes Th aulowløkkerne og Bergløkkerne mellem Stergaden og Vogts gade, Skarehaugen med Skaremyren i s. ved Raet, Vær1eløkkerne i v. for Værle- gaden, samt en deli 1876 indlemmede jorder vestenfor Kanalen. N eset er et lavt fjeldparti ved Nedre Vansjø. Af offentlige bygninger mærkes: Kirk en; den ældre trækirke brændte i 1858 og istedetfor den er opført en ny, smuk langkirke af mursten. I nærheden ligger raa“dhuset, middelskolen, gymnastiklokalet og sparebankens bygning, ligeledes nye stenbygninger. Andre stenbyg- ninger er jernbanestat‘ionen og to1dboden; desuden bør nævnes Karl Johans hospita1, sygehuset, almuesko1en og asylet. Paa det forhen- værende jernværks grund ligger dettes hovedbygning, k o n v e n ti ens h u s e t, en noget forfalden stenbygning, bekjendt af Overenskomsten med Sverige 14 aug. 1814, der sluttedes i den saakaldte kenventionssal. Af offentlige pladse er at nævne Prins Kristians terv med baaarer samt parkanlægget ved kirken. Af andre kommunale anlæg findes et gasværk, som besørger gade belysningen ved hjælp af 64 lygter, desuden haves 7 parafin1ygter; stadens vandværk, hvorved vandet pumpes op fra Mossee1ven og ledes til et re- servoir paa gaarden K1ommestens grund i Rygge herred med 75 m. tryk- høide over laveste og 20 m. over høieste punkt. I forbindelse hermed er brandvæsenet bleven reguleret og en brandstation indrettet. Videre er at mærke kan alanlæ gget over Værlesanden til forbindelse af Mossesundet med Værlebugten, jfr. s. 131. Denne kana1 er forsynet med en rullebro og i n. for denne med kaier, der fomemlig benyttes til stoppe- plads og lossested for dampskibe. Dens længere sydlige del er dosseret og udstyret med beplantede spadsergange paa siderne samt med to moloer med fyrlygter ud mod Vær1en. Kanalen benyttes hovedsagelig af damp- skibe, mindre af seilfartøier, der oftest gaa ud Mossesundet. For dampski- I