1Ö—Z—8 “ bmaalenenes amt. — fabrikby“ med sagbrug“ og møller, hvortil senere kom Moss jernværk, som rigtignok under al ”den tid, det blev drevet laa aa landets grund. I den første halvdel af vort aarhundrede var brændevinsgrændingen bleven udvik- let-til en overmaade vigtig bedrift (i 1833: 14 —brænderier) „og frembragte en betydelig rørelse, “ hvorved produktet forsendtes til alle kanter af riget. Den er nu saagodtsom e ophørt,. da kun et brændevinsbrænderi er i gang med 17 arbeidere. Mølledriften har afløst den og tæller nu flere betydelige HVbO OGlHLCuU UILIDIbIIII—lå I—II45JUII—I—U I fl10AIUHU 1OO I—I—O0 5JoDH—ɔ RJÞ0 U C J.lt 7UU’ hvoraf kr. 4g583 200 faldt paa indførselen og kr. I 129 2O0 paa ud- førselen.“ Af .c1c1111c Omsætning vedkommer en“ mindre del af indfør- selen, men en“iikke ubetydelig del af udførselenl ladestedet Son i Akershus amt. ’ * W i * ’ V Det til Moss hørende opland bestaar afMoss landdistrikt, Rygge, Raade, Vaaler; Hobøl samt “dele af Spydeberg,i Skiptvet, Rakkestad og Eidsberg samt tildels Vestby herred i A.kershus, med en samlet befolk- ning af omtr. 18 0OO mennesker. Ved siden heraf sælger imidlertid Moss ‘en betydelig . mængde mel til forskjellige —indenrigske steder paa Østlandet samt rundt hele kysten lige til Vadsø; y
- ’ Af deri samlede indførselsværdi Vi aarene 1881—83 faldt gj.sn.
kr. .3 941 300 paa ikornvarer,’ kr. 235 100“ paa indkjøbte fartøier og kun “406 800 paa de øvrige indførselsartikler.“ ’
- — Den nu— saa betydelige meltrafik har især taget opsving siden begyn-
delsen af .sekstiaarene. Vistnok fandtes der allerede tidligere i Moss flere- mindre møller, der dels malede korn for bageme, dels drev den saakaldte- )3bondemaling«, ved hvilken formalingsafgift“en erlagdes i form af en »skat« af visse potter korn for hver tønde. “Men der var ikke nogen mølle, hvis virksomhed var beregnet paa salg af mel, og den hele produktion var af lidet omfang. Det, som nærmest gav stødet til anlægget af nye møl1er, var dels de daarlige konjunkturer for brændevinsbrænderieme, hvis virksomhed i aarene 1858—60 ganske betydeligt indskrænkedes, dels ned1æggelsen af de fleste ældre sagbrug, hvorved megen vandkraft blev ledig. Da anlagde handelshuset Gemer en større kornmø1le, hvis produkt i begyndelsen for- nemlig solgtes i Moss samt Fredr-ikstad —og Sarpsborg, men allerede i 1865 udførtes lige til Bergen. Forretningens heldige gang ledede til dens udvidelse samt til, at det givne exempel efterfulgtes af flere andre mølle- eiere; der an1agdes i aarene 186l-7O flere nye større møller; den snarlige formaling steg fra 40480W tdr. korn i aarene 1861—65—til 122 060 tAir. inæste- femaar. Ogsaa i de følgende og lige indtil de seneste aar er mølledriften i Moss fra tid til anden bleven u videt og forbedret, idet den stærke konkur- rence saavel med indenlandske som med udenlandske mø1ler har fremkaldt store anstrengelser fra mølleeiemes side. I 188O begyndte man i større maalestok at formale hvede. Hvorledes forretningen efterhaanden har ud-“ I) I Drammen allerede 1842, jfr. Femaarsberetningen for Smaal. 1871—75, s. 12.
