Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/22

1 2 L Smaalenenes amt. Noget almindelig hæVdet fællesnavn forekommer heller ikke her, i v. for det fredrikshaldske vasdrag. Ligesom paa østsiden er der særskilte navne paa de forskjellige strøg; mellem Aremark og Rakkestad forekommer saaledes navnene Nakkimfjeldet, Torpfjeldet og Kilebufj eldet, medens Elgetun f j eldet ligger længst i n., mellem Hærland og Rødenes. Det sidste navn forekommer allerede i det 16de aarhundrede Langs indsøerne er der tildels fladere strækninger, som dels ere skovbevoksede, dels dyrkede; langs Rødenessjøen er der overhovedet flade og jævne bredder, og der er ogsaa fladbygden bredest, nemlig i s. for Rødenes hovedkirke, hvor den aabner sig mod det dalføre, som fører over til Hærlandsbygden i Eidsberg. Fjeldenes bygning er paa begge sider af vasdraget meget ensartet; selv de største høider have jævne rygge, der ikke skille sig meget ud fra sine omgivelser og kun rage lidet op over disse. Mellem ryggene findes talrige., tildels betydelige m yrstræk nin ger. Fjeldene paa begge sider af Rødenessjøen ere saaledes meget opfyldte af myrer. Ligeledes forekomme saadanne i stor udstrækning omkring Linne- kleppen, der her er det høieste punkt, og Galteryggen, der dan- ner dens sydlige fortsættelse. 0verhovedet gjælder det om de fleste steder i amtet, at der paa fjeldene findes myrer, der tildels hindre skovens opvækst. Mod v. aftager fjeldryggens høide nedover mod Glommen. Her ligger store flader, hvor der er meget dyrkbar mark, medens dog ogsaa mindre fjeldpartier indimellem stikke frem; paa flere steder er landet kuperet, idet elvene have skaaret sig dybe leier. I s. gaar dette flade land uden nogen skarp grænse over i de derliggende lave fjeldplateauer; her er der adskilligt fjeld og skov, men længere mod n. breder landet sig i Degernes sogn— ud til en stor dyrket flade, der kun ligger lidet lavere end de omgivende smaa aaser. Enslig for sig ligger heri Degernes en mindre flade, Sørbysletten, i s. for hvilken Halle- fjeldet strækker sig over mod Skjeberg og Varteig og i Lunds- varden (21 m.) har sin høieste top. Fra Degernes fortsættes den store flade nordover ind i Rakkestad hovedsogn; den kan her efter dette kaldes Rakkestadsletten. Det er en stor flade, hvorfra der stikker forskjellige mindre bergknauser op. I modsætning hertil er den vestlige del af Rakkestad heri-ed, 0s sogn, mere bølgeformet.— Dette ligger ved Glommen, hvis leie her er bety- deligt lavere end det omliggende land, alene med undtagelse af egnen omkring Eid sb erg hovedkirke, hvor plateaukarakteren er aldeles op- hørt. Glommens nærmeste omgivelser have paa denne del af dens løb præget af en dal. De elve, som falde ud i samme paa østsiden, danne tildels et større fald lige ved udløbet. Længere nede i Varteig og Tune, hvor fjeldet tildels træder nær hen til elveløbet, er landskabet mere opstykket og kan saaledes neppe henregnes til plateauet, der gjennemskjæres af forskjellige større og mindre da1fører. Eidsberg heri-ed er meget forskjelligt fra de tilstødende land- skaber. Medens dets hovedbygd ligger lavt nede ved Glommen, hæver der sig mere nordlig en stor banke, gjennem hvilken Eidsbergelven har brudt sig et trangt løb. I n. for denne ligger der atter en banke, der adskilles fra den førstnævnte ved en dal. Der er paa denne stræk- ning af amtet kun faa høider over 2O0 m., en af dem er Sko fterud-