Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/222

1 8 2 Smaalenenes amt. I Kristian HI’s tid finde vi havnen besøgt af trælastskibe; 156O omtales den som net ladested kaldet Moss«, og i 1587 beskikkes en toldskriver I). I slutningen af aarhundredet kaldes stedet øen liden by med en hel hob folk, mange kværnsteder, omtrent 31 sage, guldsmed, skomager, kobberslagerC 2)., og i Peder Glaussøn’s Norges Beskrivelse 3) heder det endog, at »den navnkundige ladstæd Moss er en af de tre besynderligste ladstæder iNorrige, som fyrelast falder, og lades hvert aar mange skib der med savedeler, thi udi denne strøm eller elv Moss, af hvilken ladstædet haver sit navn, ere bygte mere end 5O savemøller og bor meget folk derhos, ligesom i en liden kjøbstad.« De følgende landsbeskrivelser (deriblandt Arent Berntsen’s) udtaler sig fremdeles om Moss som et sted med god næring. Byen, der na- turligvis i begyndelsen i kirkelig henseende henhørte under det om- givende 1andsogn, havde i 1607 faaet egen kirke, som indbyggerne paa egen bekostning havde opført“), og som blev et annex under Rygge indtil 1790., da byen med nærmeste Omegn fik egen sognepræst. I verdslig henseende henhørte byen først under Oslo og Kristianias, siden under Fredrikstads magistrat. Som det sædvanlig var tilfældet i hine tider, betragtede disse ældre byer de fremblomstrende ladesteders handel som uberettiget indgreb i deres egen og gjorde sit bedste for at nedtrykke eller vel endog ti1intetgjøre dem, og støttedes stundom heri af regjeringen, uden at dog saadanne unatur1ige bestræbelser medførte varige følger. l720 fik byen egen byfoged og ansaaes herefter som kjøbstad, men henhørte dog fremdeles under Fredrikstads magistrat, indtil ogsaa denne afhængighed bortfaldt 17 75. I en utrykt beskrivelse over Fredrik V’s reisei Norge 1749 forekommer den bemærkning: »Før den tid Moss blev kjøbstad, levede indbyggerne me- get vel, men siden ere de meget forarmede. En byfoged og et halvt snes procuratorer kan vel snart udtære saadant et lidet sted« Ö) Under Karl XH’s første angi-eh paa Norge (1716) blev Moss skueplads for krigsbegivenheder.“ Kongen havde, medens han selv drog til Kristian.ia, efterladt hærens syge paa Moss og tillige her ladet samle de forraad, der efterhaanden sendtes ham fra Sverige. Den svenske styrke, der skulde bevogte disse, var ikke stor, og overrump1edes derfor den 15 marts uden Vanskelighed af norske tropper, udsendte fra Fredrikstad fæstning. Derefter havde imid- lertid en større svensk afdeling under oberst Falkenberg sat sig fast paa Moss, men ogsaa denne blev (12 april) hjemsøgt af en overlegen norsk styrke under oberst1øitnant H. J . Huitfeldt, som desuden støttedes af en dansk flaade under viceadmi1—al Gabe1, hvorfor de Svenske efter tapper mod- stand dels i byens huse, dels bag de opreiste pallisader og spanske ryttere maatte give sig tilfange 0). I krigsaarene 1808 var Moss en tid Kristian Augusts og i 1814 ligeledes en tid Kristian Fredr-iks hovedkvarter. Som bekj“endt, afsluttedes ogsaa i Moss Konventionen af 14 juli 1814. hvorved rigernes forening forberedtes. 1) Norske Bîxcïî;gî(;tx. I, da 12s, 28å; II,s.715. Selve fi0Id61’f01.T0fɔfiî11CfiD. bcɔcxZ§c(1cɔ““å“1— kongens foge, er boe e paa ste st. 9) Disse optegnelser findes faa det st. kgl. bibl. i Kb.hvn (Thott, 1706 4to). De ere almin- deligvis tillagte biskop ens Nilssøn. men det tør være uvist, om de hidrører fra ham. 9) Saml. Skr. af Peder Claussøn Friis, udg. af G. Storm, s. 277. Ô) Norske Riisregistr. IV. s. 207. Kirken er siden to gange ombygget, nu af sten. ð) St. kgl. b1 l. i Kbhvn. manuskr. Kall, 226 fol. “) Disse begivenheder findes bedst og paalideligst fortalte i J. A. Lagermark’s skrift: Karl XI ’s krig i Norge 1716, Upsala 1883, s. 34 fgg. og s. 48 fgg.