Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/225

C Smaa1enenes amt. 1 8 å I middelalderen dannede herredet tilligemed Asak og Rokke sogne af Berg her-red og lidt af det østligste af Berg sogn Id skibrede (.Iddar skipreiða). Jo rdbru get er den overveiende næringsvei. Den dyrkbare jord er, som ovenfor nævnt, af forholdsvis liden udstrækning. Den bestaar paa Iddesletten og i Enningdalen hovedsagelig af sandblandet lermuld; i Bergstierne er jord1aget tyndere med underlag af sand (ti1deIs rødsand). Hovedsæden er endnu som overalt i Smaalenene havre, hvoraf adskilligt afsættes til Fredr-ikshald, som hei-redet og- saa for en del forsyner med potetcr og melk, men af andre meieri- produkter end melken er der kun lidet til sa.1g. Af store brug er der ikke ret mange; gaardene ere næsten alle delte i flere brug, og ingen af de. tidligere sædegaarde har beholdt noget af sit underliggende gods. Jordens behandling saavelsom fjøsste1let ski-ider fremad; dog drives der ikke noget intensivt jordbrug undtagen paa Iddesletten og enkelte andre steder., især hvor brug eies af beboere udenfor bondestanden. F æ- d ri f te n staar noget tilbage i sammenligning med fladbygderne fra Fredrikstad opover og omkring Moss. Fjeldbeiter har herredet ikke og hjemmehavnene ere i regelen smaa og daar1ige. Af faar holdes faa, af gjeder ingen; for øvrigt henvises angaaende korn— og potetavl samt kreaturhold til tabelbilaget. — — e C Herredet har paa flere steder god skov, og navnlig er der i n. og n.ø. større sammenhængende skovstrækninger, hvorimod den paa flaa- bergene i midten og i s.ø. er forkrøb1et. De bedre skove have for en stor del eiere udenfor bondestanden, medens mange af bøndernes skove ere stærkt udhuggede. Bestanden er gran og furu, og skoven afgiver ikke alene nok til husbrug, men ogsaa til afsætning, især af ved og smaalast. Løvskoven er af mindre betydning; en del eg findes ved Fredr-ikshald. Af f abrikanIæg findes sagbrug ved Femsjøen (Tangen dampsag), ved Præstebakke, ved —Berby i Enningdalen og ved HaHerød (S. Boksjø), hvorimod iFredrikshaldsvasdraget sagene ved Ganerød og Skaaningsfos ere nedlagte og Tistedalsbrugene ere indlemmede i Fredrikshald. Ved Skaaningsfossen drives nu et træsliberi og ved Bergkasa i Tistedalen samt ved Hauger tegIværker. . De største industrielle anlæg er Ør glasværk og stenhuggerierne ved Iddefjorden med dens smukke, lyse gi-anit. — Binærin ger. Biavl er forholdsvis meget udbredt. — J agt og fiskeri har liden betydning som næringsvei. I de større skove findes en del elg, og af smaavildt have raphønsene udbredt sig. Ferskvandene have tidligere været fiskerige, men afgive nu intet større udbytte. I havfiskerieme deltage indbyg- gerne 1kke. —— Torvdrift saavelsom binæringer ved skovdriften —ere omtalte s. 126. “ “ H u s fl ide n omfatter kun det allernødvendigste for jordbruget samt for det personlige behov. ’ Af jernbanestationer findes inden herredet: Fe1nsjø, Aspeda1nmen, Præstebakke og Kornsjø. Af hovedveie gaar der tre gjennem herredet, nemlig den gamle hovedvei over Kornsjøen til Venersborg samt de nye veie over Alingmoen i Aremark og Tyslingmoen ved Berby. Bygde- veiene ere tildels gode, men til de enkeltliggende gaarde er adkomsten ofte besværlig nok. Herredet berøres af Fredrikshaldskanalen, der har sit udgangspunkt