Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/227

p Smaalenenes amt. 1 8 Y ligere under Bø og tilhørte i begyndelsen af aarhundredet med flere eien- domme kancel1iraad Dahl, senere sønnen, auditør Dahl, og nu sønnesønnen, oberstl. Dah1; tidligere møllebrug og teglværk. Stokkebru og Mansrød. 17,o-1, før under Vevlen; skoven er fi-asolgt og tilhører handelshuset P. Anker. S ol b er g, 3 brug, antages at være den gaard 1Sölbjörg, hvor en træfning fandt sted mellem Varbelger og Birkebeiner 1239, og har adskillige gravhauger fra hedensk tid. Gimmen 39.es (alm. Skr. Gimming, Gylmeimar), flere brug, mange gravhauger; Klepper, n., s., 33,o4 i mange brug— 0rød 13,es, tilhører kapt. Mamen. Store B jørnestad, 22,—:—1, god skovgaard ved Femsjøen, tilhørte familien wiel og eies nu af T. da N. Stang, Lille Bjørnestad, flere brug. Ganerød (Gandaruð) og Helene (Holumlar), 35,1s, betydelige skoveiendomme ved Stenselven. eies af P. Anker og T. & N. Stang. Ved Tistedalselven: S k a a n i n g s f o s. 13,31, med træsliberi, B e r g kas a, teglværk. I Holtsgrænden: K n e t e r ø d (alm. kaldet Knegtegaarden), 2 brug, B r e k k e, 3 brug, Buer (§úðir), 26,ɔ2 i mange brug, B ø e n (Iddebøenl. 4 brug, Folke set, nd.. øv., 5 brug, Bakke (Aarbakke). 2brug, hvoraf Nedre Aarbakke er udskibningssted for stenhuggerieme ved Idde1jorden; Lihol t, stenhuggerier og dampsk.st. 0mkring Ørsjøen: Ør (Aurr), 28,9o, (159 indb.). ved søens nordøstende, har tilhørt familien Wiel og eies nu af kapt. G—rafi2 Paa gaarden ligger Ø r glasværk, anlagt 1874 og baseret paa torv ifra de omliggende myrer som brændmateria1. Værket, der eies af et bolag, hvis interessenter fornemlig ere bosatte iFredrikshald, dreves i begyndelsen med tab paa grund af uhel- dige konju.nkturer og besværlige kommunikationer, hvorfor det blev nedlagt, men efter jernbanens aabning er det igjen bleven optaget, og synes driften nu at1 være lovende. Ved dampskibsfart paa søen har værket forbindelse med jernbanestationen Præstebakke. Torven tilvirkes med maskine Og brin- ges paa en omtr. 3 km. lang skinnevei til værket. Aannerød (Arnaøruð), 3 brug, Nordgaard, 3 brug, Nybøle, 19,e9, skovgaard, som eies af P. Anker og T. du N. Stang, 2 brug, Torgalsbøen, 2 brug, og Hafsrød, 7 brug, ligge ved nordenden af søen og i n. for samme. B. Annexet: I Enningda1en: B erby, .76,ae, forhen adelig sædegaard, trangt belig- gende i den nedre del af dalen. Den blev i 1634 oprettet til sædegaard af Gjerlof Nettelhorst, som kjøbte den af Anders Blomme til Blommesholm (i Bohuslan). Efter Nettelhorsteme har den været eiet af familierne Meng og Wiel og tilhører nu hr. Bjørnestad. Gaarden har sag-, møllebrug og sten- brud, men det underliggende gods, 11 fulde gaarde, er frasolgt. Den har stor, men udhugget skov, og det tidligere betydelige laksefiskeri er saagodt- som ødelagt. Paa gaardene grund fandtes i 1880 22 sølvmynter fra kong Erik Præstehaders og hans broder hertug Haakons tid (1280—99). Længere oppe i da1en: Gollen. ø., v.. i mange brug, Sollausen (alm. ski-. Solougsten, Söllausa), 14,9e. i et brug, Signebøen imange brug, Kir- kebøen, hvor tidligere sognets kirke stod, Grefsrød og Kitterød, begge i mange brug, hvoraf H ol t e t er det — sydligste i herredet. I sidedalene op til Ørsjøen ligger: Rød. 4 brug Svenningsbøen, 17,s0 i mange brug, Bøen, mange brug, Vaglen, 2 brug, En de. 3 brug, ved Præste akelven, og Præstebakke. 24ɔ99, paa hvilken gaard kirken, en 1775 opført træbygning med en gammel døbefont af k1ebersten, nu staar. Gaarden kom ved arv efter kommercex-aad Wiel i grosserer N. Stange besid- delse og eies nu af sønnenɔ A. Stang. Den har stor og god skov, sag og mø11ebrug samt fiskeri i Ørsjøen. J ernbanestationen ligger paa dens grund. Den er —bekjendt af træfninger i Karl XII’s krige og i 1808. I gaardene have sees endnu levninger af forskandsninger. . Østenfor ligger Hakelund (Hagelund). 16,as. et brug, Sætret. 16,ɔ1, 3 brug, Skjeggerød. 15,II, et brug, Finsviken, “7.ea; skovgaard. som til- hører Fredr-ikshalds Sagbrugsforening. begge gaarde ved Kornsjøen. Boke- r“ød (Bokareið), herredets østligste gaard, i mange brug, samt Hallerød, 21ɔo1, et brug, med god skov. sag og møllebrug.