Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/23

V Smaalenenes amt. 1 3 berget (246 m.). Til Eidsberg, der helt ligger i ø. for Glommen, slutter sig, mere in.v., det flade Askim, hvor Romsaasen (204 m.) hæver sig enslig op over de omgivende lersletter. I fortsættelse af Askim, ret i n. for Eidsberg, danner Trøgstad en høitliggende slette, der har en middelhøide af 150—18O m. og strækker sig paa østsiden af Glommen og Øieren; i ø. begrænses denne slette af et høidedrag, der ved lavere indsænkninger skiHes fra det fjeldbælte, som opfylder den østlige del af Smaalenene, paa vestsiden af det fredrikshaldske vasdrag. I dette høidedrag hæver sig Trøgstad Varde (298 m.), Svartaasen (246 m.) og Vardeaasen (276.m.). Længere i n. hæver sig andre høider over mod Hemnessjøen iHøland, som Bnksen, Løvb ergaasen, Stanghøgda, Jutulaasen, Fnksen (290 m.), Gaupeknatten (254 m.), Kamrøshøgda (292 m.) og indenfor Hølands grænser i Akershus amt Vikstj ernaasen (:315 m.). Dette sidste fjeldparti hænger i s.ø. sammen med den nordlige del af den høidestrækning, hvortil Opskot hører. Mellem Trøgstad Varde og Opskot gaar der en dal, i hvilken Eidsbergelven rinder. De fladere bygder langs Glommen danne en nedsænkning mellem de to ovenfor omtalte l1øidebælter; de trænge sig som en i n. temmelig bred, men i s. smalere kile ind mellem disse. I v. for dem udgaar det andet høidebæl te fra de høisletter, der omgive Femsjøen og Torpedalen, og fortsættes, tildels med betydelig bredde, gjennem Smaa- lenene helt op til amtets nordvestlige grænse. Den østenfor Glommen beliggende del af dette høidebælte har sit høieste punkt ved Korumskogen (270 m.) i Os tæt ved Glommen. Længere i syd har man den før omtalte Lundsvarde og nogle mindre betydelige høider, hvoriblandt Stiksaas (201 m.) og H øg- nipen (191 m.). Paa Glommens vestlige bred, i den sydligste del af Skiptvet, træder fjeldet helt ned til elven og har her i ø. en brat skraaning mod denne (Tyriklevaasen, 194 m., Glenneroset, 188,s m.). Længere i n. træder fjeldet mere tilbage, og her er der i Skiptvet et dyrket bakkeland langs elvebredden i en bredde af omtrent 4 km. Indenfor dette staar igjen fje1det, der er skovklædt, men ikke rager høit op; det gaar sammen med de i v. og s. tilstødende lave fjeld- partier. Tildels gjenfindes ogsaa dette bakkeland i det nordenfor lig- gende S’pydeberg herred; men her er dog slettekarakteren mere fremtrædende. Bakkerne forekomme kun, hvor elve og bække have gravet sig dybe leier ned i den af ler og lidt muldjord— bestaaende slette. Spydeberg er hovedsagelig en flade, med en gjennemsnitshøide af omkring 125 m.; paa denne hæver sig enkelte enslige fjeldhøider som Slotsaasen (248 m.) og Hovin Varde (226 m.). Spydeberg- fladen frembyder megen lighed med Askim paa Glommens østside. De skiHes ved en dyb kløft, i hvilken Glommen har sit løb. I v. for Spydebergfladen og bakkelandet i Skiptvet har det vest- lige høidebælte sin største mægtighed. Her ligger der en stor skov- bevokset fjeldstrækning, der skiller Glommens og Mossevasdragets dal- fører. Denne hæver sig ikke meget over de dyrkede bygder, og næsten umærkelig kommer man her op paa de største høider. Til disse hører Spydeberg Varde (263 m.), fra hvilken der haves en meget vid udsigt, bl. a. til Færder fyr, Trollerudaasen (258 m.), m. fl.