Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/232

1 9 2 Smaalenenes amt. regnes til amtets bedre bebyggede strøg. Stærkest bebygget er det før omtalte midtparti, som fornemlig falder paa hovedsognet. I Rokke sogn har bebyggelsen sit hovedparti langs Raet omkring kirken og i s. for dette,— ellers kun spredt liggende gaarde i aaserne nordenfor, og iAsak sogn er den hovedsagelige bebyggelse i strøget nordenfor Fredrikshald og Tistedalselven op til Femsjøen og kirken. Ved nordenden af denne indsø udmunde flere beboede smaadale, af hvilke Tor-pedalen er den fornemste. De gamle fjerdinger vare: i hovedsognet: Sponviken i s.v., Vik- sletten i v.., Torpumgrænden i midten og Vigaardslet-ten østover, samt den delvis til Rokke sogn hørende H errebrø dens- kroken; iRokke: Torpskroken iv. og Rokkegrænden iø., samt i Asak: Asakbygden og Torpe,dalen. I 1875 havde hovedsognet 1 759, Asak 1096 og Rokke 918 indb. Efter den nye matrikul har herredet 506 brug, skyldsatte til 2 207 mk., deraf i hovedsognet 256 brug, skylds. til I 272, i Asak 122 brug med skyld 895 og i Rokke 128 brug med skyld 540 mk. Af eiendomme skyldsatte til over 10 mai-k findes 42 i hovedsognet, 11 i Asak og 16 i Rokke sogne, af brug paa mellem 5 og 10 mai-k findes henholdsvis 45. 18 og 19. Her-redet har 9 skolekredse med 7 lærer-e. Det hører til Hvaløernes lægedistrikt. I middelalderen hørte Rokke og Asak sogne samt de østligste gaarde af hovedsognet til Id skibrede, resten af Berg sogn til Ingedals skibrede, der desuden indbefattede den sydøstligste del af Skjeberg herred Den vigtigste næringsvei er jordbruget, dernæst skovdrift og fiskeri. Den dyrkede mark findes omtrenti samme udstrækning som nævnt under bebyggelsen, og jordbunden er i regelen sandblandet ler af ret god beskaffenhed, i Rokke tildels sort mu1djord, og er frugtbarere end i de to før beskrevne herreder. Ogsaa staar jordbruget paa et mere fremskredet standpunkt, og om end havren ogsaa her er hoved- sæden, er den det dog ikke i saa overveiende grad som i“Id og Are- mark, ligeso m udsæd af græsfrø og rodfrugter er mere udbredt end i disse. — J ordbunden er tildels sidlændt, og under aasfoden træffer man oftere bløde Wstrækninger, der kaldes »gorjord«. Fæ drift en staar kanske noget høiere i Berg end i de førnævnte herreder; af faar holdes endnu færre end i disse; hav-negangene ere smaa og daar1ige, og fjeldbeiter findes ikke. Hvad der ikke er dyrket “Iand, er enten fjeld eller myr. “ Skov findes for-nemlig i Asak og Rokke, som tildels har skov til afsætning; hovedsognet er mindre vel forsynet med skov. Bestanden er hovedsagelig furu, dernæst gran. Af løvskov findes noget mere end i Id, især birk samt enkeltvis eg. ’ Fiskeri drives især af beboerne i strandstedet Sponviken, der drive det som hovednæring og have deltaget i de senere aars sildefiskeri ved Hvaløerne J agt har ingen betydning, husfliden heller ikke. Bi- avlen er ogsaa i dette herred i opkomst. “ Af industrielle anlæg haves en betydelig fyrstikfabrik samt et træsliberi, omtalte under Fredriksha1d, s. 154. — Sydbanen har i dette herred en station, Berg, i hovedsognet. Af hovedveie findes en fra Fredr-ikshald til Kristiania med en afstikker til Sverige over Svinesund, samt Kjølveien, der over Kjølfjeldene fører til Rakkestad, og hvorfra en sidevei gaar til nordenden af Femsjøen og videre til Aremark. Her-redet er ret vel forsynet med bygdeveie.