Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/234

Denne siden er ikke korrekturlest

1 94 Smaalenenes amt. fra Vinc. Lunge nedstammende familie Bildt, fra —hvem den= ved giftermaal kom til oberst Marquard 0tto v. Mangelsen. I det 18de havde gaarden for-— skjellige borgerlige eiere, hvorved sædegaardsrettighedeme tabtes, og i det -19de har den været eiet af Carsten Tank grosserer D. Faye, proprietær Jør- gen M. Dah1l og Truls wiel, i hvis eie den i en række af aar var sæde for amtets landbrugsskole. “ Nu eies den saavelsom alle de hemævnte gaarde; af samlet skyld 143,1a mk., af forskjellige medlemmer af familien A.nker. Under Lundestad ligger Knivsø,— tidligere ladeplads, og pladsen Lund med en større samling af grave fra hedensk tid, dels hauger, dels i form af ’ kredse omsatte med reiste stene. Paa hovedgaardens mark findes en 6 alen høi bautasten. Glenne, 10.x0. ligger til Fredrikshalds præstekald; Sørl’i 14,e9, Svine-— sund, en ubetydelig jordeiendom, overfartssted til Sverige og tidligere told-— og poststationI). Straks indenfor-, paa Hjelmkollen, levninger af en gammel-“ bygdeborg, der efter en beretning fra 1594 skal have været kaldet Svinborg, og nordenfor levninger af forskandsninger fra krigene med Sverige. Unneber g (Undirberg) 27,c9, et brug, Helle (Hella) 4 brug, hovedbruget 11,sɔ, Nordgaard 5 brug, Vestg,aard 4 brug, hovedbruget 15,0a, Fange- 2 brug, hovedbruget 11,01. Berger, n. og s., 9 brug, ligge mellem Svine- sund og kirken. Sponviken, strandsted beliggende mellem Svinesunds fortsættelse og Svalerødkilen (408 indb.), beboet af fiskere og sømænd. Stedet var i forrige aarhundrede privilegeret som lade— og lossested for Fredrikshald og havde toldstation samt er endnu station for krydsbetjeningen i tolddistriktet. Det benyttes om sommeren af Fredrikshalds indvaanere som badested. — Paa halvøen K j eøen blev i 1676 anlagt en skandse, kaldet Sponvikskandsen, som i 1716 blev indtaget og ødelagt af de Svenske; miner af kjældere- Paa nordsiden og i Herrebrødenskroken: Aasekj ær, 31.9o, 5 brug, hovedbruget 13,1—:, Tobru (Tö.fubr‘á) 2 brug, Aasmundsengen 18,s2, et brug, Brøden (Brauðin), n. og v., 46,10 i 7 brug, hvoraf et brug i B. v. 14,s0; paa B. v.. der ved aarhundredets begyndelse kaldtes Sørbrøden, boede eidsvoldsmanden og lægprædikanten Jon Hansen Sørbrøden; T o rp 2? brug, hvoraf Torp s. 11,es, Totorp (Tö“fuþorp), 18,s2; et brug. B. Asak Sogn: “ Asakbygden: G ri m s r ø d. 52.oT i 5 brug, hvoraf hovedbruget 34,02; af resten tilhører 12,14 firmaet P. Anker og Ö,44 Sagbrugsforeningen; skoven er stor, men udhugget. Veden (Voðin, af vað, vadested), efter Kraft den mindste af de smaalenske herregaarde og nu fuldstændig udstykket, saa at hovedbolet ikke har større skyld end 7,4l mk.; fra gaarden henrivende udsigt over Tistedalen og Svinesund til den ene side og over Femsjøen til den anden. Gaarden, hvis største herlighed var brugene ved Tistedalsfaldene, tilhørte 1590 Henrik Brockenhuus’s enke, Dorthe Juel, senere svigersønnen, kantsler Jens Bjelke, fra hvem den gjennem datteren Dorothea Bjelkes ægteskab med oberstløitn. Daniel Bildt († 1651) kom til denne familie; sønnen Knut Bildt= eiede den 1688. i det 18de aarh. tilhørte gaarden assistentsraad Nils Stub, efter hvem- den ved arv kom til søstersønnen, oberstløitnant Peder Oo1bjørnsen, derpaa til broderen Hans Colbjørnsen og siden til svogeren, Thomas Blix, adlet Blixenskjol(l 1749, efter hvem den kom til hans svigersøn, konferentsraad og berghauptmand Christopher de Schøller, hvis datter Isabella bragte den til sin mand, kammerherre, amtmand Hans LøvenhJelm v. B11low, der 1797 solgte den til løitn. J . D. Castberg († 1801). Efter ham kjøbtes den 1802 af assessor Ziegler, hvis enke siden eiede gaarden. Tilsidst kom den i Fredrikshalds sagbrugseieres besiddelse og er nu delt i en mængde smaaparceller C). H e ide C hytten, 2 brug, eiet af den bekjendte oberst Ulrik Heide († 1785), Asak (gammel, tildels endnu brugelig udtale Aasak), 40,ss i 8 brug, hvoraf hoved4l brugene 15,a-: og 10,ɔ0. Paa gaarden ligger sognets kirke; en træbygning;— .—.;— j — Z3 Her gik 2 aug. 1814 den svenske hovedarme uden modstand over-, 20000 mand stærk Z Ved Veden forefaldt 1 aug. 1814 krigens første træfning, hvorunder kapt. Spør-ck efter tapper modstand blev tvungen til at vige for overma.gten.