Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/237

— Smaalenenes amt. 1 9 7 Hafs1und brug danner et eget distrikt med hensyn til skole— og fattig- væsen. Herredet har 12 sko1ekredse med 7 lærere foruden Hafslunds brugs- sko1e. Sko1ehuse findes paa Bakken (under Iversby, i Skjebergdalen). Foss (Skjebergs1etten), Berg, Gunnerstorp, Børgen. Lil1eby (Røn- neldfjerdingen). Nes (Ise kreds) og Hafslund, alle i hovedsognet; des- uden paaIngeda1 og Braarød i Ingedal samt Sulerød (Gangestadkreds) i Ullerø— Herredet hører til Sarpsborg lægedistrikt. Jordbruget er herredets hovednæringsvei Den dyrkbare jord findes for-nemlig i det før omtalte sletteparti, der ogsaa strækker sig ned i Ingedals sogn, hvis sydlige del dog kun har mindre stræknin- ger af dyrkbart land, hvad der ogsaa er tilfældet med Ullerø-halvøen og med strøget nordenfor Raet. J ordbunden eri regelen frugtbar, men i strøget nærmest Skjebergkilen tildels sidlændt. Jordens behandling staar omtrent paa samme standpunkt som i Berg, og herredet hører saaledes til amtets mere fremskredne agerbrugsdistrikter. Ogsaa i hen- seende til f æ drif ten er forholdet det samme som i det ovennævnte herred, hvad der ligeledes er tilfældet med havnegangene. Herredet havde i 1880: 5 meierier, hvoraf et større. Skov findes kun i liden udstrækning og slettelandet mangler det fornødne til husbehov. Bedst forsynet er Rønneldfjerdingen, hvor der findes skovstrækninger paa indtil 1O km2, samt Ingedal. Kun enkelte gaarde i den nordlige del kunne afse skovprodukter til sa1g. Den almin- deligste træsort er gran; af løvskov findes kun lidet, paa enkelte gaarde noget eg. J agt og fiskeri har ingen betydning, heHer ikke husfliden. Fabrikdriften slutter sig i det væsentlige til Glommen og omfatt(Wr brugene ved Hafslund og ved Isefossen (3 sagbrug, en kemisk træmassefabrik, et mekanisk værksted (Ise) og 2 møllebrug) samt desuden en dampsag ved Skjebergkilen. Disse 8 brug beskjæftigede i 1883: 251 arbeidere. Smaalensbanen gaar over Sarpfossen ind i herredet gjennem hovedsognet og Ingedals sogn til Berg herred med hovedstationen Skje- berg, 1V2 km. i s. for kirken. Den indre linie kommer fra Varteig over Iseelven ind i herredet og forener sig ved Hafslund med hoved- linien. Varteig station ligger i Skjeberg. Herredet gjennemskjæres af hovedveiene mellem Fredrikshald, Fredrikstad og Sarpsborg samt har gode veie til Rokke og Varteig. Kanaler findes ikke, heller ikke anløbssteder for dampskibe. . Postaabneri og telegrafstation ved Skje- berg jernbanestation. Skjebergs sparebank er oprettet 1847. Den virkede i 1883 med en indskudskapital af 336 556 kr., tilhørende 523 indskydere, og en formue af 33 297 kr. Mærkelige gaarde og“ steder. A. Hovedsognet: Skjeberg kirke, 20 km. fra Fredrikshald, 7 fra Sarpsborg og 18 fra Fredrikstad, er en graastensbygning fra middela1deren; den har en gammel døbefont af k1ebersten. I kirkens mure er indsat to stene med runeind- skrifter, af hvilke den ene op1yser, at kirken var indviet til Vor Herre, hans moder Maria og apostelen “Petrus; den anden bevidner, at »Boto1v sten- mester gjorde (ɔ: ti1huggede) stenen«. Ved kirken er to gravkape1ler, for general HartVig Huitfeldt († 1748) og generalkrigskommissær Peder Holter († 1786), begge tidligere eiere af Hafslund. — Skjeberg præstegaard, l