Smaalenenes amt. 1 9 9 ‘k1ynge nedenfor, 1 024 indb. Gaard og brug udgjøre fremdeles en eiendom,
- men det tidligere under1i ggende betydelige jordegods er saagodtsom fuldstændig
frasolgt; dog ligger og bruges endnu under hovedgaarden gaarden Rød (18,—12), paa Rødsøen i Tune herred. og har gaarden en mængde underliggende hus- mandspladse. Brugene (ved Sarpfossen) er: sagbrug — nu under om- bygning til et brug — kemisk træmassefabrik, opf. 1876, møllebrug gmlt. samt et mindre høvleri og et mekanisk værksted 1863, de to sidste kun for -“brugenes eget behov. I begyndelsen af aarhundredet dreves ogsaa staaltraad- fabrik og spigerværk, og for en del aar siden et paa benyttelse af sagflis og andet affald i 1865 anlagt glasværk. Driften af dette standsede i 1877 og husene ere nu for størstedelen nedrevne. Til brugene høre to tømmerren- -der, en nyere, der fører tømmeret fra Rødsøen til bruget, og en gammel, der fører den skaarne last fra bruget til Sandesund. Drivkraften til de der- værende kehrradindretninger føres ved transmission fra Sarpfossen. Hoved- bygningen er en anseelig graastensbygning med to fløie, der indeholde lev- ninger af den —for omtr. 100 aar —siden afbrændte ældre gaard î). Hafslund herregaard. Nogen eier af Hafslund findes ikke med sikkerhed nævnt i middelalde- ren; beretningen om, at kong Kristian I skal have udstedt en forordning -derfra i 1455, maa be*ro paa en feil1æsning for Kalfsund (i Bohuslen). Gaar- den synes at have hørt “til den store godskomplex, som hr. Haftor J onssøn, kong Haakon V’s svigersøn, eiede i Skjeberg, Tune og omliggende præste- gjelde. Gjennem hans sønnedatters datter, Aasa Ulfsdatter, synes den at være kommen til familien Gyldenhom, fra hvilken den derpaa ved gifter- maal er overgaaet til —familien Rosensværd, der eiede den i hele det 16de aarh. og formodentlig allerede i sidste halvdel af det 15de. Den sidste af denne slægt, der besad gaarden. var Oslo-lagmanden Thjøstulf Baardssøn, som pantsatte den til 0tto Bildt til Nes, der senere blev dens endelige eier. Efter ham besad hans sønner, oberstløitn. Daniel Bildt og Jens Bildt, gaar- -den. I februar 1659 blev den plyndret af Svenskerne. Ved pantsættelse og senere Salg blev den derpaa lagmanden werner Nilssøns († 1696) eiendom, og tilhørte siden hans søn, amtmand Nils Werenskiold († 1741). Ved hans ene datters giftermaal med general Hartvig Huitfeldt († 1748) blev denne eier af gaarden. Enken solgte den 1754 i forening med sønnen, generaladju-
- tant M. W. Huitfeldt, til Morten Leuch Elieson og broderen Peter Elieson.
Efter den sidstes død i17.73 blev gaarden 1774 solgt til generalkrigskommis-
- sær etc. Peter Holter og Bernt Anker. der 1776 afstod sin part til den først-
x
’X) Jfr. Alf Collett: En gammel Christianiaslægt. Christiania 1883. s. 137—40.
